Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
Om det landskab, hvorigjennem Sørlandsbanen hovedsagelig vil have sin
vei, heder det, at «stiftet danner den sydlige afheldning af den fjeldmasse,
hvoraf vort land bestaar. En række dalfører udgrener radielt fra Hardanger
vidden mod kysten. Dalene er som regel trange og adskilte fra hverandre ved
bratte fjelde, som kun henimod kysten blir saa lave, at de tilsteder anleg af
en jernbane parallelt med denne. Hovedbebyggelsen er samlet langs sjøkanten
og i dalførerne, men ogsaa mellem disse er der indtil en afstand af 40—60 km.
fra kysten en spredt bebyggelse med gaarde og grænder. — I den østlige del
af stiftet er de største dalfører; her gaar bebyggelsen lengst ind i landet, og
her findes de rigeste skogstrekninger. I den vestlige del er landet fattigt paa
skog, men her har man til gjengjeld ude mod havet det jæderske sletteland,
hvor jordbruget i den senere tid har gjort saa storartede fremskridt.
Store dele af stiftet mangler tidsmessige kommunikationer.
Fra Banens forhistorie hidsettes :
Som «en begyndelse til en Vestlandsbane» blev der alle
rede i 18 6 9 vakt motion ved en forlengelse gjennem Jarls
berg og Larviks amt af Kristiania—Drammensbanen. — Neste gang
spørsmaalet om Banen kom frem var i 18 74, da Jæderbanen blev
besluttet, idet der dengang udtaltes, at «dette anleg har sin store
betydning som begyndelse til en samhengende Vestlandsbane». Lige
som deri stortingsdebatten af Joh. Sverdrup (komiteens for
mand) tillige fremførtes, at: «han allerede fra begyndelsen af havde
betragtet denne banestump (Jæderbanen) som en begyndelse til en
Vestbane. Ligesom han ogsaa tenkte, at der kunde ikke være delte
meninger om, at man her stod overfor begyndelsen til et større
foretagende.» — Fremdeles kom spørsmaalet frem aaret efter, da
Drammens—Skiensbanen i 1 8 7 5 blev besluttet, idet jernbanekomi
teens mindretal i sin indstilling fremholdt, at «forøget betydning
vandt banen Drammen—Skien som begyndelsen til en fortsat jern
baneforbindelse med det sydvestlige Norge, en forbindelse, hvis iværk
settelse formentlig ikke bør udsettes lengere end uafviselig fornødent».
— I 187 7 udtalte igjen Joh. Sverdrup under debatten i stortinget
om Grevskabsbanen, at «det var stambanen til Vestlandet, vi
dengang, i 1875, var ifærd med at beslutte». Hvortil atter i samme
aar indredepartementet til stortinget hevdet, at «Vestlandsbanens
fortsettelse maatte haves for øie ved jernbanenettets videre udvik
ling». Endvidere, i 188 1, fortsetter «den departementale komité»,
at denne Bane vilde blive bygget, samtidig som komiteen betegnet
dens relative økonomiske berettigelse ved forholdstallet 3:1, mens
Bergensbanen betegnedes ved 2:1, Komsdalsbanen ved 2 : 5 ogNamsos
banen ved 2 : 4.
I samklang med disse levende udsigter for Banen fra stats
magternes side, viste tillige distrikterne selv en levende interesse
for den. — Saaledes var der i 1374 til sagens fremme dannet
en «centralkomité», som hos det offentlige fik udvirket omfattende
undersøgelser, mens samtidig kommunerne selv anvendte 15000 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
