Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
til færdselsoptellinger og trafikberegninger, foruden at der tillige
opvistes en tegnet aktiekapital paa 5424000 kr. — Resultatet
af dette hele samlede arbeide fra alle hold var da heller intet
mindre, end at Banen fra begyndelsen af 1880-aarene forelaa
forberedt for strekningen østenfor Kristiansand.
Men hermed indtraadte der saa en stansning med frem
gangen, og med to lige megtige modlfaktorer o: tidens indtraadte
vanskelige forhold og ikke mindre den indbyrdes strid distrik
terne imellem om linjevalg. Og i henhold hertil mente derfor
centralkomiteen det heldigst, under 25.2 86, at «legge sagen i
regjeringens haand». — Men ikke nok med disse tilbageslag,
havde kommunikationskommissionen af 18 8 6 i s. aar udtalt sig
for, at: «enkelte lokale baner fra indland ned til kysten,
i forening med forføininger til fremme af kommunikationslinjerne
tilsjøs, samt af distrikternes veinet m. v. burde gaa foran i
den nærmeste fremtid», fremfor en samhengende stambane.
Efter den almene jernbanebygningsstilstand i 80-aarene be
gyndte imidlertid distrikterne selv i 18 9 1 igjen at gjenoptage
sit arbeide for Banen. Det heder i forbindelse hermed fra dem, at :
«da en « landsplan> var under forberedelse og tidspunktet for en
gjenoptagelse af banebygningen i større stil syntes at være hem
met, haabet man at se Sørlandsbanen gjenindtage den plads,
som den tidligere havde havt. En fremmende faktor i saa hen
seende var, at enighed om det vanskelige linjevalg gjennem Nedenes
havde vundet frem, idet distrikterne enstemmig nu havde samlet
sig om en indlandslinje med fornødne sidelinjer til byerne
ved kysten. Indlandslinjens udgangspunkt maatte være ved Skollen
borg paa Kongsbergbanen, fordi man derved vilde erholde den
korteste stambanelinje for hele Vestlandet,. — fordi de
centrale Telemarkiske bygder og færdselslinjer derved paa hensigts
messigste maade vilde knyttes til jernbanetrafiken, — og endelig
fordi linjen antoges at byde store fordele for landets forsvar.»
Trods alt, blev Sørlandsbanen ikke optaget i den kgl. proposi
tion helt fra 1886 af og de følgende aar, idet departementet i
disse fastholdt sit standpunkt til fordel for kortere lokalbaner fra
indlandet ned til kysten.
I modsvar hertil indløb der til stortinget fra distrikterne en
rekke henvendelser om Banen som et «retfærdig og uafviselig
krav». Og disse — under henvisning til et andragende ogsaa fra
Vestlandskomiteen (bestaaende af 27 medlemmer fra amter og
byer) af 9/_ 1892 — tilknyttet meddelelsen om, at der var fore
slaaet et distriktsbidrag for Banen, stort 20 pet., eller samlet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
