Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Sjur sen: Komiteen havde været «oversvømmet med skrifter,
udtalelser, protester, modskrifter m. v.» Dette var bare godt, men
derimod vilde han protestere imod presseudtalelser mod enkelte
komitémedlemmer som rent «usømmelige».
Bergersen: Der var ikke fremkommet noget forslag om ud
settelse, og heller ikke vilde han stanse jernbanebygningen. Men det
gjaldt at løse opgaven paa en heldig maade. Det dreiet sig om store beløb.
Mowinckel: Trods advarsler og paamindelser, ansaa han
ikke anvendelse af 5 mill. kr. om aaret paa jernbanebygning for at
være for meget.
I mødet 9/7 08 fremholdt Vestlandsbanens ordfører
Bergesen: Her handledes der om en stambane for sine
dele af landet. Der var allerede bygget forskjellige grene af Banen,
men disse manglet samknytning. Mens der var bygget 400 km.
grene, manglet der andre 400 km. til at samknytte disse. Eller
den hele stambane vilde udgjøre tilsammen 800 km. — I distriktet
var der 454 000 mennesker o : 26,67 pet. af landets indbyggerantal.
Den ilignede skat paa formue og indtegt udgjorde omtr. V_ af lan
dets iligning. Brandtakst af bygninger beløb sig til Vs af hele
landet. Distriktets matrikulskyld var V_—Vs, opdyrket aker Ve, eng
Ve, skog Vs af hele landet. Af udyrket mark var der 500000 maal.
Stavanger og Stavanger amt havde den største meieribehandlede
melkemengde i Norge, og dette uagtet bare Ve af Jæderen var op
dyrket, — her forelaa med andre ord ikke alene en stambane for
et stort distrikt, men en landsbane. — Nu i over en menneske
alder havde Banen af en ugunstig skjebne været puffet tilside. Dette
var uheldig for hele Norge og skjebnesvangert for det sydlige Norge.
Distriktet var isolert, for kystlinjen var hovedsagelig udenskjærs og
dampskibsfarten derfor udsat for alskens forsinkelser, ikke i timer,
men i døgn. Landsdelen var isoleret. Kristiansands stift var dertil
en kompakt fjeldmasse, idet strekningen Skien—Ryfylke ikke havde
nogen dybere fjorde, saa folk maatte i indtil 100 kilometers lengde
ad landevei føre sine egne produkter og andre varer, bl. a. til eller
fra sjøen. Der var sagt, at Banen ikke vilde faa nogen massetrans
port, men bl. a. var der i Kristiansands stift 600 industribedrifter,
foruden at der i stiftet fandtes baade fossekraft og naturlig raa
materiel, bergarter m. vid., til at skabe betydelig mer industri. —
«Kysttransporten kunde vi nøie os med, sagde folk, som vil øde
legge Banen». At Lister og Mandal var et fattig distrikt, tog sig
nærmest ud som en haan, hvilket tilstrekkelig bevistes ved, at ind
til 95 pet. af de tegnede distriktsbidrag allerede var bragt i orden.
Agitationen mod Banen var i det hele «ikke af det gode». Saa
ledes var der fremført, at distriktet havde 175 000 indbyggere,
mens det imidlertid havde Va million mennesker. — Banen gik
ustanselig gjennem uopdyrkede strøg. Sluttelig vilde han tilføie,
at paa Jæderen betaltes jorden med 10 kr. pr. maal, mens den
paa Østlandet betaltes med indtil 30 kr. pr. maal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
