- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
576

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

576
dens «vifteformige» mangfoldighed af dalfører, som igjen fører
nedover til hver sin by, i forbindelse med hverandre. Og er det
altsaa denne betydelige hensigt med Sørlandsbanen, som frem
deles saa lenge lader vente paa sig, og som dertil i det hele
berettiger den, trods landsdelens umiddelbare tilgrensning til havet.
Endnu af jernbane überørte dalfører i Sørnorge er bl. and. Man
dalen, Audnedalen, Lyngdalen og Kvinesdalen, hvoraf de vig
tigste er Mandalen, foruden Lista. Endnu baneuberørte byer er
Arendal, Grimstad, Kristiansand, Flekkefjord og Egersund. —
Sidelinjen ned til Kragerø er sammen med selve stambanen
under bygning, og kan saaledes altsaa nu se sig sikret. — I til
knytning til denne, «Bratsbergbanen», kan paa sammes tekniske
anlegs omraade nevnes Skandinaviens høieste jernbanebro, «Hjuksa
Bro». Med en lengde af 164 meter, en spennvidde paa 84 meter
og med en høide paa 70 meter over dalbunden. Broen er af jern,
udført og opsat fra norsk værksted.
Norges yngste jernbane er
R aum ab an en
Vi forlod «Romsdalsbanen», senere kaldt Raumabanen,
i dens forbindelse med Nordbanen—Gudbrandsdalsbanen (side
405), da banen i 1886 fik sit knek ved uenighed inden distriktet
om linjevalg. — Først i 1908, 7 juli, blev banen enstemmig
bifaldt af stortinget.
I 1921 l var Raumabanen imidlertid ialfald for en halvdel
af anlegget, 57 km., færdigbygget, d. v. s. for strekningen
Domaas — Bjorli. Naar den resterende strekning ned til
havet 2 kan ventes færdig er helt uvist, kanske om 2—3 aar,
men ingen bestemt formening kan haves herom.
Om Banens forhistorie heder det, at sjelden har vel et bane
anleg været gjenstand for saa megen kamp som Raumabanen,
og for udenforstaaende vil det være vanskelig at danne sig et
1 Da Raumabanen i 1921 blev aabnet, blev det udtalt, at om den i 1911
havde faaet koncession som privatbane, vilde den været færdigbygget alle-
rede i 1914. Men, er der føiet til, — var Raumabanen ikke blevet stanset
i farten og blevet forbigaaet i saa lang tid, som skeet, og hermed var
kommet i forkjøbet af Dovrebanen, saa turde vel kanske ingen Dovrebane
været bygget.
2 Denne stiekning, ned til Aandalsnes, trafikeres foreløbig ved automobildrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free