Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
577
begreb om den heftighed, hvormed striden har været ført gjen
nem over en menneskealder.
Resultatet blev endelig, som bekjendt, at Raumabane-alter
nativet seirede, da stortinget i 1908 satte Raumabanen sammen
med Dovrebanen som nr. 1 paa jernbaneplanen. — Imidlertid
bryggede det igjen op til en ny strid i 1910, da stortinget ved
beslutning af 20/7 havde bestemt, at Dovrebanen skulde bygges
først og dernest Raumabanen.
Færdig vil den danne den korteste forbindelse mellem hoved
staden og Nordvestlandet, og vil da kunne fares paa 12 timer
fra Kristiania til Aandalsnes, og i forbindelse med dampskibs
fart paa indtil 18 timer til Mørefylkets tre byer, Kristiansund,
Molde, Aalesund, foruden at den tillige vil danne baneforbindelse
med hele fylket, hvortil ogsaa kan legges for en stor del Opdal,
Sogn og Fjordane.
Banen bygges i enhver henseende som Iste klasses jern
bane. — Paa det tekniske omraade ellers har den særlig at
opvise den storslagne, hvelvede stenbro, «Jora Bro», over Rauma.
— 1 samlet lengde fra Kristianiafjorden vil Banen komme til
at udgjøre 451 km. (eller 41 km. kortere end Bergensbanen og
102 km. kortere end Dovrebanen). — Anlegsomkostningerne
var i 1910 anslaaet til 8,3 mill., men de seneste overslag udgjør
49 mill., hvoraf hidtil er bevilget 30 mill. kr.
Paa næringslivets omraade vil Banen særlig have be
tydning for fordelagtig fisketransport over Trondhjem, østover til
Sverige og sydover til Østnorge. — Paa person traf ikomraadet
vil den blive en turistbane af rang, gjennem Raumadalen, ind
under Romsdalshorn som den fører. — 1 sin forbindelse med
Gudbrandsdalsbanen er Raumabanen en stambane.
Den færdige banedel blev aabnet for provisorisk drift 19
november 192 1. Aabningshøitideligheden var begrenset til
en «uofficiel befaring». 1
Ulykken ved Dovrebanens aabning i s. a. havde vel dempet trangen til større
festligheder. — Forøvrig, skydes der ind, er det rigtig, nåar C. Pihl i 70
-aarene til forfatteren leilighedsvis udtalte, at baneindvielseshøitideligheder
overhodet ikke skulde finde sted. De var for farlige, idet folk tapte
fatningen under feststemningen. Han selv havde i sidste øieblik faaet
afvendt en ulykke ved Kandsfjordbanens indvielse.
111 del. 37 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
