Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578
»
Dovrebanen.
Den kjendte historiske begyndelse tii en übrudt jern
baneforbindelse mellem det søndenfjeldske og nordenfjeldske Norge
var andragende af 12.6 186 6 x fra trønderrepresentanterne
Lorch, Richter, Lundgreen, Essendrop, samt dr. Broch m. fl., om
undersøgelse og kgl. proposition om jernbane fra Støren og over
til Aamot i Østerdalen. Samtidig med undersøgelserne i dette
øiemed blev der foretaget undersøgelser ogsaa for fjeldovergang
med linjeretning gjennem Gudbrandsdalen om Laurgaard, Hjer
kinn, Støren — - eller altsaa over Dovrefjeld — med sidelinje
fra Talleraas Bro gjennem Romsdalen til Veblungsnes. Resul
tatet af undersøgelserne var imidlertid, at Gudbrandsdalslinjen
vilde blive kostbarere og med ugunstigere trace end en linje over
Østerdalen, hvorfor denne blev valgt. Ligesom ogsaa et fornyet
forslag fra Gudbrandsdalen, Romsdalen og Kristians amt, med
et mer helstøbt Krav om linjeundersøgelse, Eidsvold—Lilleham
mer—Gudbrandsdalen—Dovrefjeld— Orkladalen—Støren, med side
bane Domaas—Romsdalen, til fordel for Østerdalen—Røros blev
uden sympati hos autoriteterne.
— Se herom II del, side 48—51
[— Fra jernbanedebatten i stortinget i 1869 optages:
Brandt (Moss og Drøbak): «Den største og væsentligste Betænkelighed,
man hidtil har havt, mod Jernbaneanlæg over Dovre, skrev sig fra Vanskelig
heder ved Driften, der ikke alene vil komme af lange og sterke Stigninger,
men ogsaa og væsentlig af Sneen.
Motzfeldt (Trondhjem): Det vilde kun have været under en eneste
Forudsætning, han vilde have kunnet tåget Kviknelinjen, nemlig om de tek
niske Undersøgelser havde vist, at Linjen om Køros havde været ligesaa uud
forbar som den over Dovre gjennem Gudbrandsdalen.
Johan Sverdrup klandrede Forberedelsernes Mangler. Det syntes,
nåar man gjennemlæste Dokumenterne, som om Undersøgelserne mere havde
været rettet paa forud valgte Linjer, end de var givet en saadan almindelig
Karakter, at man kunde anse dem for oplysende til alle de forskjellige Sider,
som Tingets Medlemmer, der havde at dele og skifte mellem de forskjellige
Interesser inden Nationen, maatte tåge i Betragtning. Han kunde ikke paa
nogen Maade indromme, at de Undersøgelser, der havde været anstillede, for
saavidt angik Gudbrandsdalslinjen eller Solørlinjen var tilfredsstillende og ud
tømmende. — Han anbefalede Udsættelse; men maatte han stemme nu, saa
vilde hans Stemme falde for Kviknelinjen. Den laa længer fra Rigsgrænsen
og længer fra enhver Militærgrænse ; det er et Moment, som man ikke kunde
1 Mand og mand imellem var tanken, som anført ovenfor, side 458, fremme
allerede før, eller i slutningen af 50-aarene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
