Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
overse. — Trondhjem havde bevilget 250 000 Spd. til Køroslinjen, men intet til
Kviknelinjen.
Sæhlie talte mod Køroslinjen og for Kviknelinjen. Endelig maatte der
til Fordel for Kviknelinjen fremføres, at man paa den Maade vilde faa en let
Forbindelse med Gudbrandsdalen. Det var sagt hara af en Kepræsentant fra
Kristians Amt, at ialfald den nordre Del af Gudbrandsdalen før havde sin
Handel i Trondhjem, og tiet forekom Taleren ikke at være usandsynligt, at
dette Forhold atter kunde vende tilbage. — Det var anført, at denne Sag ikke
endnu var tilstrækkelig forberedt; specielt havde man sagt, at det ikke var
sikkert om ikke Linjen burde lægges igjennem Gudbrandsdalen. Det forekom
dog Taleren, at man i de Undersøgelser, som havde fundet Sted, havde til
strækkelig Garanti for, at det var fast ugjørligt at lægge Linjen gjennem
Gudbrandsdalen.
Richter (N. Trondhjem) protesterede ganske heftig mod Sverdrups Ud
talelser om, at Sagen ikke var tilstrækkelig forberedt. Hvad skulde der mere
til? Hele Maskineriet af teknisk Dygtighed og administrativ Evne havde været
lagt i Forberedelserne og aarevis med spændt Opmerksomhed. Ingen Rift var
ugransket og ingen Sten urørt for at komme til det rette Resultat. Men lige
som Taleren haabede, at den Veltalenhed, som saa ofte havde vist sin Magt i
denne Sal, her ingen Indflydelse skulde rinde, fordi den havde grebet feil’ af
Sagens Gjenstand, saaledes maatte han dybt og bittert beklage, at den Taler,
hvortil han sigtede, her havde sluttet sig til og gjort sig til Talsmand for
denne Omsvøbenes Politik, denne Uforberedthedens og Aldrig-Færdighedens
Politik, som han saa ofte var traadt op imod, havde stemplet og bekjæmpet
hos andre.
Schweigaard talte for Køroslinjen og gjorde meget Væsen af Trond
hjerns 250 000 Spd.
O. Velde (S. Trondhjerns amt): Men fra hvilken Kant de nordiske Folk
engang tik en Fiende, vidste intet Menneske, og det var vel mindst at ønske,
at en Forsvarslinje som Glommen, hvorom Striden hovedsagelig vilde dreie sig!
skulde have vor største Transport paa den Side, som muligens kunde være"i
Fiendens Vold. Dette var for Taleren afgjørende forsaavidt.
Selbo lod til at ha megen Tvil om Jernbaners Berettigelse
i det hele. Han bodde i et Distrikt, som gjennemskjæres af Hovedbanen;
men han havde ikke gjort flotte Erfaringer. Skjønt Banen nn havde været i
Drift i 15 Aar, konkurrerede Kjørerne i stor Udstrækning med den, saaat
Landmandsprodukter fra de øvre Distrikter i betydelig Mængde førtes paa
Landeveien, og hvad de nedre Distrikter angik. var det kun undtagelsesvis, at
de benyttede Jernbanen til Befordring af saadanne Varer. Som Eksempel paa,
hvor liden Interesse der knyttede sig til Jernbanen, kunde han nævne, at der
til den største Station, som fandtes paa Linjen, var der ikke Adkomst. Trods
Kommunebestyrelsen havde faaet indtrængende Opfordring om at anlægge Vei
dertil, havde den bestemt afslaaet dette, uagtet der var anvendt langtStørre
Midler, end dertil vilde fordres til Forbedring af Veivæsenet paa andre Steder
i Bygden.
Hammerstad: Der var sagt, at der forelaa Forestilling fra flere Preste
gjæld i Gudbrandsdalen om, at man for Guds Skyld ikke maatte anlægge nogen
Jernbane i Østerdalen, da Gudbrandsdalen ikke var fuldstændig undersøgt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
