Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
man nok kunde finde Grund til at vælge den. Taleren vilde med Hensyn til
disse Forestillinger sige, at nåar vedkommende Formandskab i det Amt, hvorfra
en Kepræsentant var, indsendte Forestillinger, der skulde forelægges Storthinget,
kunde Repræsentanten ikke vel negte at gjøre det, og det var, forsaavidt Ind
holdet angik, Forestillinger, som ikke paa nogensomhelst Maade var affattet
i upassende Udtryk. Udtrykket «for Guds Skyld» havde Taleren ikke seet
brugt i nogen af dem. Han trodde forresten ikke, at det laa i selve Fore
stillingerne, at man vilde, at Forbindelsen mellem det Sonden- og Norden
fjeldske endelig skulde ske gjennem Gudbrandsdalen, men ikke gjennem Øster
dalen. Forestilliugerne gik kun ud paa, at de trodde, Linjen gjennem Øster
dalen var mindre heldig. Om Jernbanen gik forbi Talerens egen Stuedør, vilde
han alligevel stemt mod. Han fremholdt at Jernbaner idethele var et
tvilsomt Gode. Det kostede Penge for hver Ting. Havde man Hestene
paa Stalden, spiste de Hø alligevel, om man end ikke brugte dem, og man fik
Udgifter paa to Kanter. Førte man f. Eks. nogle Varer- fra Eidsvold til Kri
stiania, maatte man betale ligesaa meget Penge for at faa dem ført op fra
Stationen, til Torvet eller et andet Sted, som man ofte betalte for at kjøre
dem den hele Vei. Jernbanen vilde maaske hjelpe Folk fra Dynen i Halmen.
Man havde i tusiude Aar været Jernbane foruden, men nu hed det, hvis man
ikke skaffede den inden to Aar, var Landet ødelagt. Han vilde ikke stemme
for nogen Bevilgning til Jernbane. Dersom man skulde begynde med saadant
for at home sig, da var han bange for, at det vilde gaa den bagre Vei alt
sammen.
Daae trodde, at den Opfatning, som var fremholdt af Kepræsentanten
fra Kristians Amt, deltes af saa faa, at nogen Imodogaaelse i Detaljer ikke var
nødvendig. — Fay e trodde ogsaa, man kunde gaa Hammerstads Udtalelser
forbi. — Loreh (Trondhjem): Sæhlie kunde aldrig ha reist over Hjerkinds
høiden, nåar han kunde tro, at Kviknebanen kunde trække nogen Del af Gud
brandsdalens Handelsrørelse til Trondhjem. — Schulze (Hedemarken): Ham
merstads Udtalelser viste, at det var nødvendigt, at der kom Jernbaner indover
Landet, saa Folk kunde faa sundere økonomiske Begreber.
Iver O. Lunde vilde stemme mod ethvert Jernbaneanlæg, som var be
tinget af Statslaan. Forst af økonomiske Grunde. Han vilde heller ikke være
med paa at gi Østerdalen et Præ for Gudbrandsdalen. Naar han stemte som
antydet, stod han paa sine Vælgeres Standpunkt.
Løitnant Brandt: En Jernbane gjennem Gudbrandsdalen vilde efter de
anstillede Undersøgelser bli for kostbar og for bakket. Navnlig var der en over
ordentlig vanskelig Strækning paa 16 Mil mellem Laurgaard og Støren, soni^i
hoi Grad vilde indskrænke Banens Nytte for Forsvarsvæsenet.
Schwartz ansaa det unyttig at soge at overbevise Hammerstad. Lige
overfor et saadant Standpunkt vidste han intet andet Raad, end at den nye Tid
fik suse ind og selv rydde afveien Forestillingerne om Kløvens Fortrinlighed
fremfor Lokomotivet.
Øla f sen (Romsdals Amt): Man maatte jevne Kløften mellem Høi og
Lav og unde sine Medborgere Oplysning og medborgerlige Rettigheder. Hvis
nogen vil hore mig, saa taler jeg, men hvis ikke, overlader jeg Ordet til dyg
tigere Folk. Han fordrede Undersøgelse af Gudbrandsdalslinjen. Gudbrands
dalen var vore Fædres gamle Færdselsvei mellem det Nordenfjeldske og Sonden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
