Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
.
fjeldske, og den vilde vedbli at være det, selv om Banen lagdes om Røros.
Først som Stambane gjennem Gudbrandsdalen gik den gjennem Hjertet af
Landet, og først da kunde Nordmændene si, at de havde Jernbane for sig selv.
Taleren vilde ha stemt for 2 Millioner more til en Bane gjennem Gudbrands
dalen end gjennem hvilketsomhelst andet Dalføre.
Mortensen (Hedemarkens Amt): At linjen gjennem Østerdalen ikke
skulde være fuldt berettiget, for Gudbrandsdalen var fuldstændig undersøgt,
kunde han ikke være med paa. Der udfordres uhyre Kapitaler til Gudbrands
dalen i Forhold til Østerdalen. Til Gudbrandsdalen havde man til Vei bevilget
17- Million i de senere Aar til Chausseen. Det kunde være, at Gudbrandsdalen
var et rigere Distrikt med ligere Befolkning. Imidlertid viste Fol ketæll ingen,
at Østerdalen og Solør havde 53,000 og Gudbrandsdalen 51,000. Var det rime
lig at bygge Jernbane gjennem Gudbrandsdalen til flere Millioner, efterat den
havde faaet saa gode Veie, og lade Østerdalen fremdeles blive tilsidesat? Kri
stians Amts Repræsentanter burde være med at bevilge til det fattige Distrikt,
nåar de selv havde faaet saa gode Veie.
O. G. Ueland: Der er meget Sværmeri med i Spillet med denne Trond
hjemsbane. Før havde intet Menneske trod det muligt at lægge Bane over
Dovrefjeld. Banen vilde dog med Tiden komme, og han vilde ikke modsætte
sig den.
Steen var forbauset over, at nogen kunde tale om utilstrækkelig Under
søgelse. Han trodde ikke, der var mange i denne Forsamling, som kunde mene,
at Solør og Gudbrandsdalen var Alternativer, som kunde komme i Veien for
Østerdalen. Det var sørgeligt, at Tankens Rigdom og Veltalenhed skulde stille
sig ved Siden af den Konservatisme, som sætter Nutidens Dannelse og Europas
Udvikling ud af P.etragtning. Man kunde ikke sætte et bedre Mindesmærke
paa Harald Haarfagres Grav paa 1000 A årsdagen end at bevilge til den Bane,
SO7ll nu var foreslaaet.
Johan Sverdrup: Der er fremkommet steike Talemaader af alminde
lig Indhold, oprigtige Attestationer om uafviselige Fakta, man selv har frem
bragt, og Tilbagevisning af alle Paastando, som om de ikke skulde ha mindste
Værd og Sandhed. Ja, dette var den doktrinære Selvgodhed i al dens Forblin
delse og al dens Opstyltethed. Taleren appellerede til Fremtiden: man skulde
faa se, hvem der kom hengst med dette Folk, enten den, der slutter sig til dets
Kaar, respekterer dets Meninger, ærer dets Følelser, viser det Veie og i For
ening med det arbeider langsomt, men harmonisk mod Maalet, eller den, som
stiller sig paa et overlegent Standpunkt, foreskriver Folket dets Veie og med
Magtbud paabyder, hvad der skal ske, skildrer det som en Forgaaelse mod
Nationen, mod Civilisationen, mod Menneskeheden ikke at folge deres Teori.
Momenterne til Bedømmelse forelaa her for enhver. Vi skal se, hvad der i det
virkelige Liv bærer hengst. Taleren underkastcdo sig villig Dommen.» —]
Men hermed var altsaa (i 1872), foruden vor oldtidshistoriske
vei fra syd til nord i landet, tillige hovedaaren inden vore jern
banelinjer — midtlinjen, Lindesnes—Nordkap, fra landsende til
landsende, med sambaand udfra denne mod øst til Svenskegrensen,
mod vest til Nordsjøen samt mod nordvest til Nordmandshavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
