Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
— bragt udaf sin naturlige og eneste rette bane. — Det skydes
ind, at Joh. Sverdrup i 1872 dog udtalte, at der maaske ikke
vilde gaa saa ret lang tid hen, før der vilde blive spørsmaal om
at legge en jernbane fra Gudbrandsdalen til Trondhjem. Det
var for ham et argument for Kviknelinjen (som han havde fore
slaaet), fordi denne i en lengde af henved 50 km. falder sammen
med Dovrelinjen.
Allerede snart traadte manglerne ved Rørosbanen i dagen,
og ledsaget af trang til en afløsning. Banen var bygget smal
sporet, hvortil den til tidsspilde og udgift udgjorde den lengste
linje over fjeldet, og heller ikke førte den over Dovre gjennem
Gudbrandsdalen til tab for dette landets hoveddalføre. Og saa
meget mer gjorde misnøien sig gjeldende, som der siden Eids
vold—Hamarbanens bredsporede anleg i 1880 kom til ogsaa
sporbrud ved Hamar, saa linjen saaledes tillige var brudt.
Den smalsporede Rørosbane var med andre ord allerede ved
fødslen dømt, og snart blev der ogsaa gaaet igang mod den.
Saaledes :
Indledning til den anden fjeldovergang var, at der efter
kommunikationskomiteens indstilling af 1886 inden Romsdalen
i forbindelse med arbeide for en jernbane over Dovre og Opdal
gjennem Sundalen til Molde blev optaget ogsaa en, omend mer
foreløbig tanke om, at denne linje skulde fortsettes til Støren.
— Hvornest i 18 9 0 chefen for jernbaneundersøgelserne leverte
en fremstilling af en gjennemført banecentrallinje efter landets
lengderetning over Dovre. — Ligeledes, i 18 93, blev af et fier
fylkemøde paa Eidsvold oversendt regjeringen bl. and. forslag
ogsaa om en centralbane Kristiansand—Nordland over Dovre.
Ogsaa i samme og følgende aar blev andragender og forestillinger
sendt regjeringen i lignende retning. — 1 18 9 5 gav overing.
Svanøe en udredning, ikke mindst af betydning for et landsfor
svar [— 90-aarenes heftigste unionsstridigheder paagik samtidig—],
til fordel for en bredsporet <riksbane» over Dovre, og dertil lagt
paa vestsiden af Mjøsen med saa meget sikrere beliggenhed
end Østerdalsbanens nære naboskab med Sverige. — Tjenlig til
at holde Dovretanken oppe, var der i 18 9 4 foretaget udstikning
af linjen Opdal—Molde, foruden at der i 1895—96 var optaget
revidering af Dovrebanens eldre overslag. — Og et stærkt frem
stod i retning af Dovre var i 18 9 6 anlegget af Lillehammer—
Ottabanen. — Endelig blev der hertil og desto stærkere føiet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
