Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
583
omend foreløbig uden resultat, at arbeidsdepartementet (Løv
land) i 18 9 9 foreslog for stortinget [— i forbindelse med
Nordbanen og Bergensbanen at, enten maatte Rørosbanen for
at undgaa sporbrud, ombygges til bredt spor eller maatte en
hovedlinje føres op gjennem Gudbrandsdalen. Et forslag hvortil
regjeringsmedlemmerne Steen, Wexelsen, Qvam og Holst føiet
bemærkninger om, at det var af «høieste vigtighed» at faa en
bredsporet forbindelse Kristiania—Vestoplandene—Lillehammer—
Trondhjem over Dovre. — Fremdeles kom som det stærkeste stød
fremover til Dovre, at stortinget i 19 0 7 besluttet Ottabanens
forlengelse til Dombaas. Eller et forspil, som dette var, til den
enstemmige kgl. proposition af 12/ n
07, med forslag om 6
forskjellige nye baneanleg, og først af disse en bane, Domaas
— Dovrefjeld — Støren, med ombygning til normalspor af
banen Støren—Trondhjem, altsaa ikke ombygning af det smale
spor paa Rørosbanen. — Jernbanestyrelsen holdt paa dette. —
Dovrebanen vilde beløbe sig til 17 mill., mens ombygningen vilde
koste 12,6 mill. kr. Eller alt i alt vilde merudlegget for Dovrebanen
samlet blive 4,4 mill. kr., hvortil medtaget ombygning ogsaa af
linjen Hamar—Elverum med en stigning af tallet til 8,6 mill. kr.
(og paa ombygningens konto til 6,1 mill.), — et offer paa fedre
landets alter, som, mente departementet, ikke var for stort.
Et ogsaa undersøgt linjealternativ for en Dovrebane gjen
nem Orkladalen, tilknyttet Rørosbanen ved Heimdal, istedetfor
linjen over Støren, var forbigaaet i propositionen som 4Vs mill. kr.
dyrere og 28 km. lengre og dertil mindre fordelagtig i militær
henseende.
Et nyt stød imod Dovrelinjen, eller rettere et gjentaget stød
fra 1869—72, var imidlertid fra 1907 dukket frem. Det var
Hedmark fylkes jernbanekomite, som i 1 90 7 bragte spørsmaalet
om en Kviknelinje frem, forbundet med en ombygning af
Rørosbanen alene til Tynset og altsaa med et nyt anleg herfra
til Støren.
Overslagene over de forskjellige linjer beløb sig til : Dovre
linjen 17 mill. — Kviknelinjen med ombygning Elverum—Tynset
16,1 mill. — Rørosbanen med ombygning Elverum —Trondhjem
10,5 mill. kr. — Linjelengderne udgjorde: Dovrelinjen 427
km. — Kviknelinjen 392 km. — Køroslinjen 435 km. — Eller
altsaa er Kviknelinjen 43 km. kortere end Røroslinjen, og 35 km.
kortere end en Dovrelinje.
119 0 8 kom imidlertid besvarelsen af Hedemarkens forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
