Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
gjennem stortingets beslutning i samme aar, omend afgjørelsen
var trang nok. — Allerede i jernbanekomiteen var menin
gerne endog i høieste grad delte baade om regjeringens for
slag og om de foreliggende forskjellige linjealternativer i det
hele. Saaledes :
Intet alternativ fik absolut flertal, idet vistnok et flertal (7)
samlet sig om en bane over Dovrefjeld og ikke over Kvikne,
mens et mindretal (2) inden dette flertal holdt paa Orklaalterna
tivet. Komiteens formand, Gunnar Knudsen, og Sjursen fast
holdt Kviknelinjen saavel over Støren som over Orkladalen.
— Magnus Ni 1 s s e n vilde staa frit, men heldet mest til ombyg
ning af Rørosbanen. — Bergesen: «Stemmer mod samtlige
alternativer, idet han ikke kan være med paa bevilgning til nok
en forbindelse med det nordenfjeldske eller nogen forbedring af
den gamle, saalenge store landsdele er uden nogensomhelst jern
baneforbindelse med det øvrige land.» 1 — Komiteens samlede
mindretal indstillet paa udsettelse, idet der bl. and. burde
være ialfald mer samstemmighed om et saa stort økonomisk spørs
maal. Hvortil ogsaa kom, at der med hensyn til vanskeligheder
med snespørsmaalet over fjeldet burde hentes erfaring fra Ber
gensbanen.
Mod Dovrebanen blev der ført en heftig agitation. — Eksem
pelvis skrives der saaledes til den forstærkede jernbanekomite i
1907 og 1908 om «den af regjeringen foreslaaede banebygning
over Dovres høifjeld» : «for hvilken der var drevet en hidtil hertillands
ukjendt agitation som ogsaa inden stortingskredse var paatrengende. «Ytring af
tvil om folkets evne til i forsvarsøiemed at værne om sin Østerdalsbane var
utilbørlig og burde kveles i fødslen. Naar Banen skulde bygges særlig af hen
syn til bergverksdriften, saa fik disse interesser bygge den selv, for en stam
bane skal bygges for almindelig trafik. Penge til Dovrebanen vilde være bedre
anvendt til nærved ethvert andet jernbaneforetagende i landet. Hvorfor da
legge en paralelbane over høifjeldsvidden ? Denne havde ingensomhelst beret
tigelse. I ethvert fald burde skatteyderne forlange projektet henskudt til mindst
en arbeidsperiodes erfaring fra driften paa den høifjeldsbane, vi endnu ikke
var færdig med (Bergensbanen).» — Særlig paa grundlag af eventuelle sne
hindringer blev der agitert mod Banen. Til komiteen skrives: «Allerede
fra først af var der for Bergensbanens • vedkommande advaret imod ikke at
undervurdere snehindringer over fjeldet. 81. and. maatte der ikke tenkes paa
«fremkomst oven paa sneen uden at være bundet til at kunne gjøre afvigelse
i linjen, men have fri hane og frie skinner»; Allerede den regelmessige for
søgsdrift i 1907 i december mellem Hallingdal og Bergen havde givet altfor
1 Vistnok det rette standpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
