Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
det ikke virker trykkende. En anden side af sagen, og det er en side, som
kanske ikke har mindre betydning, er at man der oppe paa fjeldet har de
ældgamle field stuer,1 hvor gjestfriheden og det solide vertskab har været
kultiveret gjennem hundreder af aar. Disse fjeldstuer har været aabne for alle
veifarende, for den fattige som for den rige. De har sat sin ære i at behandle
enhver gjest godt, og det har fortsat dermed til den dag idag. Man har paa
Dovre aldrig nogensinde risikerot hvad man af og til har været udsat for paa
de nybagte fjeldstuer ved Bergensbanen, som jo efterhaanden har udviklet sig
i retning af det «fine». — De pressemænd som forleden havde fornøielsen af
en forhaandsbefaring af Dovrebanen fik et levende indtryk af, hvor godt denne
1 fDe oprindelige «sælehus» eller fjeldstuer paa Dovre og andre fjeld
overgange har vistnok været tarvelige boder og bare ydet nødtørftig ly
for do veifarende. Mon at sælehusene alligevel var til stor nytte for
færdselen, viser forskrifter i de gamle love. Det heder bl. a., at alle
havde lige ret til sælehusene for sig og — hvis der var plads — for sine
sager. Havde nogen været der tre nætter, var han forpligtet til at vige
pladsen for andre; ellers kunde han blive ilagt bod — Til gjengjeld for
forpligtolserne fik fjeldstuerne store rettigheder.
I middelalderen var fjeldstuerne med tilliggende jordegods et slags
geistlige stiftelser, noget i lighed med hospitser andetsteds. Fra det 16
aarh. blev de statseiendom. — I nyere tid har fjeldstuerne alt lenge
gjennemgaaende havt godt ord paa sig. Saaledes skriver forstmester
Barth om sin første reise til Dovrefjeld omkring 1850: tVaaningshusene
paa Fokstua bestaar af tre smaa bygninger, den ene bebodd av folkene,
de tvende andre bestemt for reisende. Den største av disse var først for
faa aar siden opført, og saaledes nu den mangel paa rum avhjulpet, hvor
over reisende for ofte har beklaget sig. Vistnok finder man ikke her den
masse av bekvemmeligheder, der paa Hjerkinn og Kongsvold næsten sætter
den reisende i forundring, men dog altid nok, hvis man ikke stemmer
sine fordringer til bekvemmelighet saa meget desto høiere.»»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
