Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
tradition havde holdt sig ved den fortrinlige behandling de fik paa turist
hotellerne deroppe. Denne tradition, som forøvrigt ikke indskrænker sig til
fjeldstuerne og de store turiststeder alene, men er et fellestrek hos befolk
ningen i Sør-Trøndelagen og ogsaa i Gudbrandsdalen, vil ikke mindst bidrage
til at de som kommer der op, vil føle sig vel. — Naar man saa engang faar
alle de forbindelser man skal have til denne bane, saa adgangen bliver let
saavel fra Nord-Norge og Romsdal som fra Bergen—Kristiania og Sørland, saa
vil man sikkert sande berettigelsen af det fremsyn jernbanen har vist ved at
planlegge store hoteller oppe paa Dovre.
Den nye bane frembyder ikke saa mange teknisk interessante detaljer
Efter Statsbanerne
Overgangen over Dovrefjeld, Vaarstien, 1733.
som Bergensbanen. Det er jo kun fjeldovergangen som har budt nogen vanske
ligheder, men paa grund af gjennemgaaende bedre naturforhold har det ogsaa
her været lettere at bygge end over til Bergen. Opstigningen fra Gudbrands
dalen frembyder kun et enkelt punkt af særlig interesse, nemlig den kjendte
vendetunnel ved Grøna, hvor man i en hesteskosleng, hvoraf 800 meter er
tunnel og 1200 meter aaben jernbane, løfter linjen 30 meter i lodret høide og
samtidig giver den modsat retning.
I Drivdalen har det været nødvendigt paa endel steder at overbygge
linjen for sneskred. Ved Pinhaugbækken, straks ovenfor Drivstuen, hvor der
er et aarvist sneskredløb, har man ikke kunnet klare sagen paa den maade,
idet jernbanen ligger paa den anden side af dalføret, som er saa trangt, at
skredet gaar over. Her har man bygget en skråa vold, hvorved sneskredet
tvinges til at forandre retning, saa det ikke kan skade linjen. Endelig har
man nede i Sokndalen havt store vanskeligheder med drænering af lerbakker.
111 del. 38 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
