- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
601

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

601
til forlengelse af den store centrale landsstambane nordover (Nord
landsbanen) opførtes et beløb af 6V2 mill. kr., mens der til for
lengelsen sydvestover (Vestlandsbanen) med sidelinjer opførtes 20Vs.
mill. kr. Ved nu at beslutte banen ført til Mosjøen, fik ogsaa
Tromsø stift nogen andel i de betydelige summer, som stilledes
til raadighed til banebygning i kommende periode. Naar undtages
Ofotbanen, som var anlagt med andre formaal for øie og af rent
liden kommunikativ betydning, havde Tromsø, som bekjendt, hidtil
ikke erholdt noget af de svære summer, som var nedlagt i landets
jernbaner. «Under alle omstendigheder maatte det paa det be
stemteste hevdes som en forudsetning, som der ikke kunde gjøres
afslag i, at Nordlandsbanens hovedlinje i ethvert fald i neste bygge
periode føres frem til Mosjøen.»
[— Under komiteens behandling af sagen var der indkommet til denne
forestillinger fra: Namsos bystyre af *°/i 08, fra Nordlands amts jern
banekomite af e/« 08 [— i denne heder det: «Fremfor nogen anden landsdel
har Tromsø stift nu gjennem flere aar, med hensyn til folkemengde og
økonomisk udvikling, kunnet glede sig over en sterk og stadig vekst. A f hele
landets befolkning udgjør dets indbyggerantal for tiden mellem 11 og 12%.
Men endnu ligger dog denne landsdel, som i vor histories morgen, praktisk
talt, kun tilgjengelig fra det øvrige land over sjøen. — — Det vilde være at
beklage, om Nordlandsbanen i kommende byggeperiode ikke skulde blive trukket
lengere nordover end til Grong» —J, samt fra Grong formandskab til repr.
Ivar Aavatsmark af la/« 08. —]
Under 16.3 1908 indstillet jernbanekomiteen paa anleg
for statskassens regning: «5. Af en Nordlandsbane: parcellen
Sunnan over Snaasen til Grong.» Det forbeholdtes et
senere storting at bestemme saavel tidspunkt for arbeidets paa
begyndelse som plan for samme. — Parcellens lengde vilde ud
gjøre 79,2 km., med 6,66 mill. kr.s kostende. — I stortingets
møde 10.7 1908 bifaldtes komiteens indstilling. enstemmig, efterat
et forslag fra Øverland om sidelinje til Namsos med 66 mod
52 stmr. ikke var bifaldt.
Efter en opstillet byggeplan skulde Banen være færdig i
1922. Og ved stortingsbeslutning Ve 1913, tilføiet en parcel,.
Grong—Namsos med linje frem til Namsos, som skulde bygges
i neste byggeperiode, altsaa efter 1922, beregnet færdigbygget
i 1930.
Som spredte trek fra Nordlandsbanens fortsatte (nedslaaende) historiske
forlob hidsettes, at: AS «Grong Gruber» i 1913 optog forhandlinger med
departementet om at fremskynde bygningen af banen Namsos—Grong med
sikring fra selskabets side af en bestemt aarlig indtegt gjennem sin transport
af grubeprodukter. Et forslag, som vilde ført til, at Banen vilde været færdig
10 aar tidligere end forudsat fra statens side. — I 1916 heder det : at man
i Tromsø amt umulig kan vente paa Nordlandsbanen, selv om den i sin tid
kommer. Derfor vil man have en bane fra Tromso ned til Ofotbanen, hvortil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free