Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
ogsaa jernbaneundersøgelser var foretaget. — Fra Finmarken heder det sam
tidig og af samme grund, at her arbeides der for en baneforbindelse mellem
Sydvaranger og det russiske jernbanenet. — Fremdeles i 1920 heder det fra
Nordland: «Med Nordnorge menes Nordland, Troms og Finmark fylker.
I Nordnorge findes der, bortset fra Ofotbanen og et par mindre private bane
stumper, ikke én km. jernbane. Efter beslutning af 1908 skal Nordlands
banen bygges til Grong. Men Grong ligger 90 km. søndenfor grensen mellem
N. Trøndelag og Nordland, men er den store plan, at Banen skulde naa helt
til Sydvaranger i Finmarken. I 50 aar er der arbeidet for endog parcellen til
Grong, men endnu i 1920 foreligger der ikke beslutning om bane nordenfor
Grong. Statsmyndighedernes behandling af Nordlandsstambanen giver et ned
slaaende indtryk. Maatte regjeringen i ethvert fald faa besluttet Banen frem
til den første gode havn i Nordland, Bodø, — for derefter at fortsette til Fin
marken.. — Fra Bergen heder det, i oktbr. 1916: «At føre disse to hoved
linjer (— Nordlandsbanen og Sørlandsbanen —) for landets nationale og øko
nomiske samling frem saa langt og saa hurtig som mulig, dette er den største
og vigtigste opgave for norsk jernbanepolitik idag.»
Grensebaner.
Ofotbanen. — Projekt for jernbane fra de Norrbottenske
malmfelter til Ofotfjorden kom først frem i 1872 for i 1874 og 75
igjen at blive optaget. Det var den norske regjering som tilsluttet
af den svenske lod anstille undersøgelser for en saadan banes ren
tabilitet. Paanyt faldt hen, blev tanken i 1881 igjen optaget, idet
det i s. a. fra svensk hold lykkedes at hidkalde engelsk kapital
interesse for sagen. Og denne saa stærk, at der allerede snart blev
dannet et konsortium, som i 1883 androg den norske regjering om
koncession for et baneanleg til Narvik («Victoriahavn»). Mens
koncessionen blev indvilget i Norge i 1885, var koncession i Sverige
meddelt allerede i 1882. Banen skulde bygges fra Luleå til
Gellivare med eventuel tilslutning til den norske grense. Et
engelsk selskab, «The Swedish <fe Norwegian Railway Co. Ltd.»,
overgav bygningen af Banen til entreprenørerne Pinn <_ Millet.
Efterat anlegsarbeidet var begyndt i 1884 og færdig i 1888, maatte
imidlertid selskabet likvidere i 1889. — Anlegget, som havde kostet
20 mill. kr., blev dernest overtaget af den svenske stat for 6V2
mill. kr. og af denne ombygget i aarene 1891 — 94. Selskabets
anlegsarbeide paa den norske side, som havde kostet indtil 2 mill.
kr., blev overtaget af den norske stat for 155 000 kr. Tabet for
selskabet ansloges samlet til indtil 30 mill. kr. 1
Et svensk aktieselskab, «Aktiebolaget Gellivare Malmfelt», som
i 1890 var dannet, havde i 1891 med en nominel kapital paa 6 mill.
kr., det engelske konsortiums af 1883 rettigheder ved Gellivare
og Kiiruna. Ved siden var der dannet et søsterselskab, «Luossa
vaara & Kiirunavaara Aktiebolag», med maximumskapital paa 6
1 «Gæli’ var’e», var folkevitsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
