Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
Fra fremmed hold skrives i 1903 (Charles Rabot). Uddrag: «Fra den
store Vinterstilhed deroppe i det lappiske Nordland hører vi om en Begivenhed,
hvis politiske og økonomiske Følger sikkert vil blive betydelige.
Den 15. November ifjor blev efter Aars Arbeide en Jernbane færdigbygget,
som forbinder den nordligste Del af den Botniske Bugt med Ishavet tvers over
de nordligste Egne af Sverige og Norge. I nærværende Øieblik indvier de
skandinaviske Landes Regjeringer med stor Høitidelighed denne Linje, — en
Ceremoni som man af Hensyn til Klimaets Strenghed bar været nødsaget til
at udsætte med, indtil Sommervarmen havde indfundet sig. Kong Oscar, som
fremdeles er rask og rørig, har ved denne Anledning ikke veget tilbage for en
lang og anstrengende Reise gjennem Laplands umaadelige Strækninger; han
ønskede ved sit personlige Nærvær at øge Glansen af den Høitidelighed, i hvil
ken ogsaa endel Repræsentanter for Regjeringerne i Kristiania og Stockholm
og for de to Landes Nationalforsamlinger tager Del. Endelig vil Keiser Wil
helm, siges der, benytte Anledningen under sit vanlige Sommerophold i Norge
til at overvære Indvielsen, hvis Iscenesættelse derved selvfølgelig bliver end
mere pompøs. Og denne Jernbaneaabning deroppe i Lapland er virkelig en
Begivenhed.
Svenskerne og Nordmændene nærer store Forventninger til de økonomiske
Fordele, denne Jernbane vil skaffe dem. Haabet herom vil visselig ikke blive
gjort tilskamme. Det kan imidlertid nok være, at de to Landes Regjeringer
ikke deler den almindelige Forhaabningsfuldhed og ikke er ganske fri for en
vis Frygt for, hvad Fremtiden kan bære i sit Skjød. Under enhver Omstæn
dighed er Aabningen af denne nordlige Jernbanelinje af epokegjørende Betyd
ning for Sverige som for Norge. Med den indledes et Tidsafsnit i disse Landes
Udvikling, som kan blive frugtbart i økonomisk Henseende, det er sikkert nok,
men som ogsaa før eller senere vil medfore særlige Farer. — —
De nu stedfindende Baner i begge Lande kan ikke komme til at spille
nogen nævneværdig Rolle for den intemationale Handel. Af en ganske anden
Betydning er denne fjerde Tvervei, som nn afgives til Trafikon i Halvoens
nordligste Del. Ti ikke blot interesserer den i høieste Grad Sverige og Norge,
men efter al Sandsynlighed vil den ogsaa blive en Udførselsvei for Rusland. —
I 1902 gjennemskjærer saaledes en Jernvei det svenske og norske Lapland i
hele dets Bredde fra Østersjøen i Sydøst mod Narvik i Nordvest ikke særdeles
langt fra den skandinaviske Halvos Grense mod den russiske Kolos.
Ofotbanen vil faa en overmaade betydelig Trafik. Efter de Kontrakter,
der er afsluttet mellem Regjeringerne i Norge og Sverige og Grubeselskaberne,
vil der aarligaars blive transporteret ned til Narvik tolv Hundrede Tusen Tons
Malm. Derhos vil Banen bevirke, at de umaadelige Skoge i det indre Nord-
Sverige, hvor hidtil Øksens Klang aldrig har lydt, nu vil kunne udnyttes.
Endelig vil vistnok Turisterne komme til at udgjøre en ikke übetragtelig Del
af de Reisendes Tal. Paa Tilbageveien fra Nordkap vil Midnatssolons Pil
grimme lægge Veien om denne Bane gjennem Lapland. Allerede i indeværende
Sommer har man anordnet Tog for denne Rute.
Grubedriften og hvad der ellers er fulgt i Jernbanebygningens Spor har
havt den naturlige Følge at bringe disse Landsdele ind under Forvandlingens
Lov. Over Laplandene rugede hidtil en høitidsfuld Stilhed. Nu gjenlyder de
af det Liv og den Trafik, Industri og Næringsflid fører med sig. Og der, hvor
blot for nogle Aar siden kun enkelte Lapper med sine Renhjorder færdedes,
der ser man nu Folk strømme til i skarevis. Ved Gellivare er der saaledes
midt i vilde Skogheien vokset op en Arbeiderby, som allerede tæller over syv
Tusen Indbyggere, ved Kirunavaara og Luossavaara er bymæssig Bebyggelse i
fuld Gang, og ved Bunden af Ofotfjorden endelig, hvor jeg for tyve Aar siden
kun saa enkelte ensomme Fiskerhytter, der ligger nu Narvik, en By paa flere
Tusen Indbyggere, med en stor og god Havn udstyret med alle tidsmæssige
Indretninger og som allerede besøges af talrige Fragtdampere. Narvik ventede
ikke længe, før den fik Kunder, ti Dagen efter Jernbanens Aabning for Tra
fiken ankom der et udenlandsk Dampskib for at hente en Ladning Malm.
I Laplands Ødemarker opstaar og udvikles saaledes nu Byerne med rent ameri
kansk Fart. Og vi er endnu blot ved Begyndelsen af denne Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
