Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Aabningen af Jernbanen ned til Ofotfjorden interesserer ikke blot Sverige
og Norge, men ogsaa og det maaske fornemmelig Rusland. Herfor taler blandt
andet den Omstændighed, at samtidig med at det store Byggearbeide frem
medes paa den skandinaviske Halvø, skred man ogsaa paa den anden Side af
Østersjøen, i Finland, til Anlægget af en lang Jernbanelinje nordover. Forrige
Sommer naaede Skinnerne Kenai ved Bunden af den Botniske Bugt paa russisk
Side; om nogle Uger vil de være fremme ved Torneå, Grænseskillet mellem
Sverige og Finland ved Hugtens nordligste Endepunkt. Paa den anden Side
arbeider man i Sverige paa en Linje, som skal forbinde Gellivare—Ofotbanen
med det finske Jernbanenet; den vil blive færdig i 1904. I en meget nær
P>emtid vil saaledes Ruslands og den Skandinaviske Halves Jernbaner træde
indbyrdes i Forbindelse deroppe ved Østersjøens Nordkyst, og nåar saa sker,
vil der tvers over det gamle Kontinent strække sig sammenhængende Skinne
baand fra Nordishavet til det japanske Hav, fra Narvik til Vladivostok, med
Endepunkter, der ligger i en Afstand af 11900 Kilometer fra hinanden. Narvik
bliver saaledes Endestationen for den transsibiriske Bane ud mod Europas
aabne Farvande. Den norske Jernbanestyrelse har allerede truffet tekniske For
holdsregler med direkte Sigte paa denne Omstændighed.
For at faa et mere nøiagtigt Begreb om den norske Havnestads Betyd
ning som Endepunkt for den transsibiriske Jernbane bør vi ogsaa holde os for
Øie, at der i Rusland er under Bygning flere store nye Jernbaneanlæg, som
netop tager Sigte paa at opnaa en mere direkte Forbindelse mellem Petersburg
og Asien. — —
Aabningen af denne Jernbane sj.ies saaledes at ville medføre, at den store
Handels og Militærvei, som nu gaar over Østersjøen, og som frembyder for
skjellige Ulemper af ganske alvorlig Art, i Fremtiden kommer til at flyttes
længer nordover. For ikke at tale om, at den forbigaaende er stængt af Isen,
saa hefter der ved denne Ostersjøvei ogsaa den uheldige Omstændighed, at
dens Udløbshavne beherskes af en første Rangs Militærmagt. Jeg mener Tysk
land. Ti \istnok er Danmark fremdeles Østersjøens Portner, men Nøklern.
til Porten er ikke længer i dets Hænder. Og Forandringen skyldes det moderne
Krigsmaskineris vældige Udvikling. — For at kunne møde alle Muligheder har
den svenske Regjering anlagt Befæstninger ved Boden, der er Knudepunktet
for Nordlands Jernbaner. Ved denne Landsby, som ligger 36 Kilometer fra
Luleå og den Botniske Bugt, støder nemlig nu tre Linjer sammen, de som her
fra forgrener sig til Ofotfjorden, Stockholm og den finske Grænse. Paa sin
Side vil Norge befæste Narvik. Paa en 0 i Lofotens Nærhed har det allerede
oprettet et Militæ.etablissement.»
Trysilbanen.
Trysilbanen, fra Elverum til Grøna, med sidearm til
Trysil indbygd, har siden 1892 stærkt optaget vedkommende
interesserede distrikter, men fremdeles uden Resultat.
Banens samlede projekterte lengde udgjør 110 km., med
omkostningsoverslag 6118570 kr. og reisetid Kristiania
—Rena— Grøna (293,88 km.), 9 timer. Hensigten er gjennem
Trysil over Støa at tilknyttes det svenske jernbanenet i Vester
dalarne, til Orsa eller Mora sidelinje. — Linjeundersøgelse
er i 1891 foretaget. — Mødt med stærk modstand fra Sverige
— helst siden 1905 — optog derfor en (norsk) lokal jernbane
komite tanken om at søge Trysil og Trysilelven sat i forbindelse
med Østerdalsbanen og Glommen ved bane til Trysil, udeluk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
