Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
607
«Faar man ikke nogenlunde snart en jernbaneforbindelse med
Trysil, [er der visselig enighed om blandt dem, som kjender stil
lingen nøie, at Trysil lidt efter lidt i økonomisk henseende med
nødvendighed vil blive en svensk provins.» — Mindretallet
i komiteen optog dog intet forslag om Banen, men udtalte samme,
at der «nu var slaaet til lyd for Banen». Banen burde bygges som
statsbane og ikke som privatbane.
Mens vor første bane, Eidsvoldsbanen, fik den for alle tider
i Norge rigtige linjeretning, Kristiania—Eidsvold, burde, klart
skuende opfattet, vor efterfølgende banebygning været planlagt saa
ledes: I. Centrallinje fra Eidsvold (Minne) paa østsiden af Mjøsen
(og med normalspor) og efterhvert fortsat pegende mod nord til
landsenden ved Kirkenes, samt tilføiet en arm til Romsdalen,
pegende mod landets nordvestpynt, Stadt, — 11. Centrallinje fra
Eidsvold (Minne) paa vestsiden af Mjøsen, op til Gjøvik og der
fra bent mod vest til Hordaland. — Disse centrallinjer havde
indebaaret en riksforbindelse udfra rikets hovedstad i retning nord
til Nordishavet, mod nordvest til Atlanterhavet samt mod vest
til Nordsjøen. — Mod de to andre himmelretninger havde
landet allerede sin direkte linjeforbindelse, d. v. s. ad havet, hvor
for disses forbindelse til fuldstendiggjørelse af rikets færdselsvei
tillands, omend først dernest, burde været planlagt med en stam
bane, 111, til landsenden mod syd, Lindesnes, — IV. samt mod
øst med bane til landsenden her, Svinesund. — En helt gjennem
ført lands-samlingstanke vilde hermed været fuldbyrdet,
og altsaa ogsaa ud mod Skagerak og Kattegat. — Samtidig,
bemærkes det, peger disse færdselslinjer i tre verdensretninger
ogsaa udåd, d. v. s. mod udlandet. [— Mod den fjerde haves intet
udland, men Nordpolen, vort eget land tillagt ved norsk mands
førstebestigelse af dens is. —]
Vel begyndt, altsaa med Eidsvoldsbanen, fik imidlertid alle
rede straks «de lokale forhold» fortrengt de almene landshensyn,
og først begyndt veltet disse som en lavine ind over vor jern
banebygning. Først i 1909 kunde derfor den direkte vestlinje
tanke ske fyldest, o: gjennem Bergensbanen. Hvornest først i
1922 [— Østerdalslinjen er at opfatte alene som midlertidig —j
en helstøbt linje mod nord gjennem Dovrebanen kunde finde
sted. Omend denne alene ender ved Trondhjemsfjorden, mens
fortsettelsen nordover dog staar paa en aktuel jernbanedags
orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
