Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
veie skulde, hvor naturhindringer ikke forbyde det for eftertiden
°pbygges at" sten, og (rekverket iberegnet) være af lige bredde
med veien. Og blev for de mindste spendvidder i henhold her
til anvendt stenbroer, omend der for udliggerbroers og for
mastebroers vedkommende blev brugt tremateriel. For større
spendvidder blev som regel anvendt spreng- eller hengverkskon
struktion.
Den vistnok første bro i Norge med noget større spendvidde
var «Haga bro» over Gulelven, bygget 1839—40. Den var tøm
merbuebro og bygget for distriktets regning. — Allerede før,
omend særlig efter loven af 1851, blev der (kfr. veiassistent Bergh)
gjort ialfald tilløb til at indføre rationelle broverker for hele
landet. Og i henhold hertil blev der ogsaa bygget flere broer, hvor
der tidligere enten aldeles ingen bygget elveforbindelse havde været,
eller hvor overgangen havde fundet sted alene ved færge.
Inden samme tid, lov af 1824, blev der bygget hengebroer
1 Sarpsbroen: Broen, som blev paabegyndt 1852, blev allerede snart bort-
skyllet af flom. Igjen optaget, blev arbeidet afbrudt og forsinket under
store vanskeligheder o: af flom, frost, nærliggende sagbrug, foruden fra
«Borregaard». Den var færdigbygget 18/2 1856. Overslaget udgjorde 25 500
spd. (102 000 kr.). Kjederne, af smedet jern fra «Fritzø Værk», var prøvet
paa 22 000 __’s stramning pr. tomme. Hengestengerne var prøvet paa
17 270 _. s belastning. — Brobyggerne var ingeniørkaptein Berg og løit-
nant Engelstad. Broen blev skildret som et «dristig foretagende».
Sarpsbroen, J854. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
