Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
655
forrige aarhundrede, men fik først i 1884 verdensbetydning, saavel
til privatbrug og som til hurtigbefordring inden offentlige insti
tutioner, o: i armeen, postvesenet m. v. — 1 Norge optraadte
velocipeden, saavidt vides, første gang i 1869 og da saavel benyttet
som forarbeidet personlig af sogneprest Ole Tobias Olsen (side 598). ’ —
Fra 1882 bliver den mer almindelig, saa der til fremme af den
bliver dannet særskilte cykleforeninger, foruden at der i 1894 udkom
«hjulturistkart» for det sydlige Norge. Den overordentlige n}’tte,
den gjør, særlig i vort saa langstrakte land, siger sig selv. — i
1914 var cyklen, og ikke mindst paa landsbygden, til «hvermands»
daglige uundværlige nyttebruk.
Velocipedens o: selve maskinens, udvikling bestaar i fra først
at skulle føres frem alene paa ét hjul, omend snart tilføiet et ganske
lidet styrehjul, og anvendt i denne form helst for sport, til som et
neste udviklingsled fra 1884 at føres frem paa to omtr. likestore hjul.
D. v. s. et epokegjørende fremskridt («Safetyen»), som indebar mer
støhed under farten, foruden i sin helhed mer farefrihed.
Sammen med maskinens udvikling gik ogsaa materialanvendelsen
til den frem; Mens der saaledes fra først af blev anvendt tre
materiale til forarbeidelsen, gik dette etterhvert over til jern og staal.
Endvidere blev hjulringene, istedetfor først kompakte, fabrikeret som
luftringer med gummiovertrek. Senere, fra 1890, er pnevmatiske ringe
anvendt. Saavel vegtbesparelse som mindre rystelse blev herigjennem
indvundet. — I sin begyndelse med plads alene for 1 person, blev
maskinen etterhvert indrettet for 2 (bicycle) og 3 (tricycle) personer.
— En senere udvikling o: med hensyn til drivkraften, bensin, er
motorcyklen.
Sporveie.
(II del, side 77, 111 del, side 69 ff.)
Atter en anden udnyttelse af jordbundens udjevning til «vei»
er indførelsen af sporveie o: skinnelagt kjørevei.
Som velocipeden betegner et spareforbruk i tid og kraft for
fodgjengerne, betegner sporveien det samme, men med hest som
kraftmiddel, og dette «forspendt hjul», sporvogn, hvorved heste
kraften giver en desto større nytteeffekt. D. v. s. den samme
hestekraft udnyttes til samtidig befordring af et flerdoblet antal
personer. — Selve sporveistanken i nutids betydning, bl. a. med
jernskinner (I, 466), skriver sig fra midten af forrige aarhundrede,
i Amerika.
Et henblik paa sporveisudviklingen i Kristiania viser,
at vognene, først a la «omnibus» med 1 hest («hestesporveien») foran,
Naar lian bl. a. paa vei til og fra Universitetets fysiske forelesninger be-
nyttet sin velociped, foranlediget dette samstimlen af mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
