Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656
beveget sig noksaa langsomt frem («luntetrav») indenfor et sterkt
begrenset linjenet (o: Oslo —Homansbyen, Griinerløkken—Vest
banen). I vognen var der plads for 12 passagerer, bakpaa for
4—5. Der blev stanset hvorsomhelst folk vilde være med.
Billetprisen var 15 øre for enkelt, 25 øre for dobbeltbillet.
Pengene (o: nikkelmerker eller billetbøger til 1 kr.) blev puttet
ned i en bøsse bagerst i vognen. Et fremskridt bestod i dobbelt
spand, hvortil kom hjelpehest i modbakke. Et neste fremskridt
var dobbeltlinjer. — Da, 1898, billetkontrol indførtes, blev dette
til en begyndelse tåget meget ilde op af publikum, ligesom ogsaa
forbudet mod spytning inde i vognen mødte modstand.
Et epokegjørende led i sporveisudviklingen var afløsningen af
hestekraft 1 med elektrisk kraft (Fenger-Krog m. fi.), «trikken»
(se forøvrig foran, 111, side 71, herom). — Sporvognene, motorvogne og
tilhængsvogne, var nærved lig de tidligere, de var bare større,
saa der var plads, indi og bag, for ialt 28 personer (efter 1914 ind
til 70 personer). Kraftstationen laa ved Majorstuen. Elektriciteten
blev ført gjennem «isolerte» ledningstraade af siliciumbronce, 7 milli
meter tykke, anbragt paa 6 m. høie stolper langs linien eller til
spendt husvegge. Hver motorvogn havde paa tåget en paa skråa
bagover heldende stang, som øverst endte i en trinse, hvorfra der
gik en ledning ned til 2 motorer, anbragt under vognen, hvilke
igjen stod i forbindelse med en tandudveksling, forbundet med en
vognaksel. Motorerne i én vogn udviklet indtil 30 hestekrefter,
som kunde reguleres efter behovet o: opad bakke eller paa fiad Huje
eller for belastning med fler eller færre passagerer. Gjennemsnitlig
kjørehastighed var 10,5 km. Hovedlinjens lengde var 4,2 km., side
linjerne 1,6 km. Anlegget var bndgettert til at koste 800 000 kr., —
persontrafiken blev anslaaet til 1 800 000 kr. (10 øre pr. billet), — drifts
omkostningerne skulde udgjøre 92 000 kr., slitagen 30 000 kr., —
eller samlet 122 000 kr., — udbytte altsaa 58 000 kr., eller 71/- pet.
af aktiekapitalen. — Med hensyn til anvendelse af elektricitet som
kraftmiddel er Norge det 4de land i Europa.
Mer som en merkverdighed stanset folk op og saa paa vog
nene, som kjørte afsted «af sig selv». — At heste i sin alminde
lighed tog den saa «splinternye» institution ilde op, er selvsagt.
Mindre selvsagt er det kanske, at vognmendene i den grad tog parti
med sine heste, at de nærved forlangte, at det hele anleg skulde
«demoleres». Og dette med saa megen styrke, at «Kristiania Vogn
mandsforening» samkaldte massemøde til diskussion om farerne ved
den elektriske sporvei, og efter en heftig diskussion vedtog følgende
resolution:
1 Anvendelsen af heste f6r sporvogne blev af mange anset som dyrplageri.
Der var dem, som af denne grund aldrig betraadte en sporvogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
