Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657
«I anledning af, at den elektriske sporvei her i Kristiania formentlig i
den nærmeste fremtid skal begynde sin virksomhed, har en flerhed af hyens
bedste vognmend, og, saavidt vides, ogsaa Kristiania Brandvesen under for
søgsdriften provet sine heste for itide at soge dem vennet til den elektriske
sporveisdrift.
Saagodtsom samtlige heste, der ellers aldrig har vist skyhed, er imid
lertid løbet lobsk. Da disse forsøg gjentagne gange har været anstillet med
samme uheldige resultat, er det derfor liden eller ingen udsigt til, at hestenes
skyhed for nevnte sporvei med tiden skal forandre sig, ligesom det paa samme
tid, praktisk talt, vil være umulig at undgaa den elektriske sporvei, da den
ialfald delvis er lagt i de med heste mest trafikerte strøg i byen ; vi skal saa
ledes blot nevne Drammensveien og Bogstadveien, som er de eneste kommuni
kationer med Bygdo og Holmenkollen. — Det vil saaledes paa grund heraf,
hvad erfaring andetsteds fra ogsaa viser, med den elektriske sporveisdrift stadig
være forbunden en überegnelig fare for liv og gods for Kristiania vognmend
og for privat-hestene og for byens indvaanere i det hele tat.
Det kan imidlertid neppe være tvilsomt, at Kristiania elektriske sporvei,
som ligefrem foraarsager denne stadige fare for liv og gods, ogsaa maa være
sig hevidst de tab, det udsetter borgerne for ved igangsættelse af en i og for
sig saa farlig bedrift, og vil blive ansvarlig for disse eventuelt opstaaende tab.
— Da det vel neppe nu gaar an fuldstændig at negte driften, bør der dog til
betryggelse for borgerne og de store værdier, som staar paa spil, foretages, hvad
gjøres kan, foråt tabet kan blive saa lidet som mulig. — Vognmandsforeningen
henstiller derfor til kommunen at stille en saadan sikkerhed, at ikke altfor
store værdier vil staa paa spil.» — I forbindelse med hele «forfærdelsen» blandt
publikum blev der foreslaaet, at man for om mulig at minske rædslen ialfald
hos dyrene skulde stille en ndstoppet hest foran sporvognene.
Som foran omhandlet, kom tanken paa sporveie i Norge
første gang frem i 1856, for i 1875 at blive virkeliggjort i hoved
staden. — Etterhvert kommet til anvendelse ogsaa i landets større
byer, Trondhjem, Bergen m. fl., faldt det af sig selv, at skulle
tidvide sporveiskjørslen til udnyttelse tillige af chausséerne ud
over bygderne. Visselig vilde dette ogsaa være skeet, om der
ikke var dukket frem et nyt kjøreveikommunikationsmiddel, d. e.
«automobil».
Automobiler.
(111, 1, side 5, 75.)
«Automobilen., «motorvognen», med benzin som kraftmiddel,
fik fra først af i Frankrige i slutningen af forrige aarhundrede
indgang som et afgjørende led i Europas kommunikationsmidler.
I Norge begyndte automobilen at faa indpas fra omkring hun
dredeaarsskiftet i 1900. 1 Og allerede da havde den gjort sig
gjeldende i saapas udstrekning, at vedkommende departement
i 1899 til amterne fremsatte forslag til vedtegter for benyt
telse af automobilkjørsel. Vedtegterne, støttet til den tidligere
veilovs bestemmelser til fordel for den offentlige og private sikker
1 Den første motorvogn i Norge oplyses at være kommet til Stavanger, */io 1898.
111 del. 42 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
