Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
683
hyre i europæisk og Vestindiefart. Hyrene i andre nationers skiber var om
trent de samme. — Som medicin gjorde gjerne et par akvaviter tjeneste
(hvad enten for maveknip eller tandpine). — Lanterne bestod i om natten
og i tykke at holde fyr paa byssen, og observertes andet fartøi, blev der sat
fyr paa nogle trestykker (senere brendtes terpentinkvaster), som der blev viftet
med, eller der blev blåast i taakelur, — og sjelden eller aldrig indtraf noget
uheld av den grund. — Om vinteren lagdes op.»
Dampskibe.
(I del 8 ff., 230 ff., 555 ff., II del 205, 206, 111 del 139 ff.)
I tidens fylde, eller kanske rettere i nødvendigheds medfør,
maatte «seilskibet» afløses af dampskibe t. Selv de store
fregatskibe, ligesaalidt som krysseilskibene formaaet lenger, hver
ken med hensyn til lasterura, hurtighed eller til fast tidsbestemte
ruter uhindret af strøm og vind at tilfredsstille den stigende
færdselstrang for mennesker selv, som for disses produktions-om
førsel jorden rundt. Og ved teknikens aande, dampen, indblest i
«maskinen» og denne indsat i skibet som drivmiddel, blev tran
gen omgjort til virkelighed i skikkelse af et «dampskib».
Dampskibstanken dukket, saavidt vides, første gang
frem i 1543 i Spanien, men uden noget resultat. — I 1707 har
Papin, Tyskland, gjort forsøg med en dampbaad paa Weseren, som
imidlertid folk ødelagde. — I 1736 tog Hulls, England, patent
paa dampbaade, men uden noget held. — I 1781 konstruerte
de Jouffroy, Frankrig, en hjuldampbaad, 140 fod lang, men uden
held. — I 1788 lagde William Symington, Skotland —
dampskibets opfinder — maskine ind i en lystbaad, efter
fulgt i 1789 af en baad, som med 6 knobs fart blev forsøgt paa
Forth of Clyde kanal. — Fremdeles i 1801 bygget Symington
«Charlotte Dundas» i Grangemouth [— 56 fod lang, 18 fod bred
og 8 fod dyb, forsynet med skovlhjul ved agterenden, drevet
direkte fra en cylinder, som laa horisontalt paa dekket. Maskinen
var paa 10 nom. hestekrefter —]. Efter en heldig tur til Glasgow,
benyttedes den med held bl. a. til bugserbaad paa Clydekanalen,
men blev af frygt for at ødelegge kanalsiderne forbudt. Hvilket
dog ikke forhindrede, at «kanalvæsenets fader i England —», her
tugen af Bodgewater, bestilte 8 kanalbaade af Symington. —
Hvornest Symington atter i 1803 bygget en dampbaad, som til
bagelagde 197a eng. mil paa 6 timer i meget stærk modvind.
Trods alt maatte baaden dog legges op, forbudt af kanalkom
paniet. — I 1806 satte Fulton, N. Amerika, «Clermont» paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
