Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714
i vort land. Den er dristig i tanke og udførelse, paaskjønnet i
saa henseende ogsaa udenfor Norge.
Trafik. — Alskens varer i 1891: hvoriblandt korn, 31
tons, i 1895: 2000 tons. — Trælast rund og bearbeidet, i 1891:
28,3 tons, i 1895: 32,8 tons. — Passagerer 1891 : 283, i 1895:
15 000 (heriblandt «turister»).
Dampskibsfart paa Telemarksvandene. — Efter oprens
ningen af strømmene Vestvandene imellem, satte det offentlige i
1852 et dampskib («Amtmand Aall»?) igang paa disse. — I 1895
er der paa Norsjø—Hitterdalsvatn (det første «Statsraad Stang»),
Flaavatn, Kviteseidvatn og Bandaksvatn samt paa vasdragets kanaler
i fart 19 dampskibe — passager- og varebaade, foruden slebebaade
for tømmer — hvoraf 2 af jern. Størrelsen af disse er fra 2 til
180 registerton. Som regel er alle i fart aaret igjennem, nåar de
ikke blokeres af is. — Paa kanallinjen besørges rutefart af 8 damp
skibe.
Fredrikshald skanal en.
Det Fredrikshaldske vasdrag, som fører igjennem udstrakte
skoge, har allerede tidligere ved private anleg havt kanaliserings
forbindelse med tilgrensede distrikter og med Sverige for tøm
mertrafik. — Knyttet til Fredrikshald som sit naturlige
centrum, var imidlertid transporten hid ved mange vatn i høi
grad vanskelig og besværlig, saavel vandveien over Tistedalen,
som landeveien paa umulige landveie. Nær de svenske ind
landssøer ved Ott ei, som vasdraget laa, kunde derfor trans
porten lettere foregaa ad disse.
I slige forholdes og den fremadskridende tids medfør havde
efterhvert tanken paa bedre samfærdselsmidler helt ligefrem
meldt sig. Med bevidsthed meldte imidlertid tanken sig i form
af et bestemt krav gjennem den «utrettelige» fløtningsinspektør
Soot («kanalvesenets fader i Norge»), som i 1 851 28/a til virke
liggjørelse af sagen, paa Braarud samkaldte et møde af norske
og svenske interesserede.
Gjennem en paa. mødet valgt komité blev kanaliseringstanken
allerede straks sat igang med undersøgelser, ledsaget af foreløbig
overslag. Dette, som i senere samarbeide med polakken kaptein
Waligorski, kom til at beløbe sig til 120 000 kr., heri ogsaa
indbefattet anskaffelse af et dampskib paa Otteikanalen, som
forelaa fra før af. Et neste skridt blev indbydelse til en aktieteg
ning, som allerede snart fik saa stor tilslutning, at generalforsamling
samkaldtes 27/_ 18 5 2 paa Ottei. Et interessentskab blev oprettet
og direktion for dette valgt (G. Lorange, Soot, O. og C. Haneborg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
