Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Om de nye fyrstevælder som erhverves ved fremmede vaaben og ved lykkens hjælp - VIII. Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Rouen og Spanjerne: de sidste paa grund af
alliance og forpligtelse, den første paa grund af
sin magt, da han havde Frankriges rige med sig.
Derfor burde hertugen allerhelst kaare en Spanjer
til pave, og naar han ikke det kunde, burde han
lade Rouen blive det, og ikke S. Pietro ad Vincula.
Thi den der tror, at hos store nye velgjerninger
bringer en mand til at glemme gamle krænkelser,
tager feil. Dette valg var altsaa en feil af her-
tugen og blev aarsagen til hans endelige fald.
Kapitel VIII.
Om dem der ved forbrydelser har naaet tronen.
Da man kan blive fyrste endnu paa to maader,
uden at det helt kan tillægges lykke eller dygtig-
hed, vil jeg ikke forbigaa dem, omend den ene
af disse maader kan omtales mere udtømmende
under republiken. Man kan nemlig enten paa en
forbrydersk og skjændig maade stige til fyrste-
vældet, eller en privat borger kan ved sine med-
borgeres gunst blive fyrste i sit fædreland. Hvad
den første maade angaar, skal jeg forklare den
med to eksempler, det ene fra oldtiden, det andet
fra nutiden, uden forøvrigt at gaa ind paa enkelt-
heder, thi jeg mener, at den der maatte blive
nødt til at tage den vei, kun vilde behøve at
efterligne disse mænd.
Sicilianeren Agathokles, der hævede sig til
konge af Syrakus, var oprindelig en simpel borger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
