Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Om gavmildhed og gerrighed - XVII. Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes end at frygtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi
ikke faa soldaterne til at følge sig. Med det
som ikke er dit eller dine undersaatters, kan
du, ligesom Kyros, Cæsar, og Alexander, være
saameget mere rundhaandet, som ødselhed med
andres eiendom ikke berøver dig dit ry, men øger
det; kun ødselhed med dit eget, det er det, som
skader dig.
Der er intet som fortærer sig selv saameget
som gavmildhed, thi medens man øver den, taber
man efterhvert midlerne til at øve den, og bliver
fattig og foragtet eller, for at undgaa fattigdommen,
rovgjerrig og forhadt. Men blandt alle de ting
som en fyrste maa vogte sig for, er det farligste
ringeagt og had, og gavmildhed fører til begge
dele. Derfor er det klogere at finde sig i ord
for gjerrighed, hvilket skaber daarligt ry uden
had, end, fordi man begjærer navn af gavmildhed,
at nødes til at paadrage sig ord for rovgjerrighed,
hvilket avler vanry med had.
Kapitel XVII.
Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes
end at frygtes.
Jeg gaar nu over til de andre førnævnte
egenskaber. Enhver fyrste maa ønske at ansees
for barmhjertig og ikke for grusom. Dog maa
han tage sig iagt for at anverde denne barm-
hjertighed daarlig. Cesare Borgia ansaaes for
grusom; imidlertid havde denne hans grusomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
