Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Om grusomhed og mildhed, og om det er bedre at elskes end at frygtes - XVIII. Hvorledes fyrster bør holde tro og love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
ikke vilde have strukket til, kan man se af Scipio,
en sjelden mand ikke alene inden sin egen tid,
men i hele den os bekjendte historie. Hans hær
gjorde opstand mod ham i Spanjen; og dette
skyldtes netop hans altfor store mildhed, hvorved
hans soldater havde faaet større frihed end det
lod sig forene med krigstugten. Dette lod Fabius
Maximus ham høre i senatet, og han blev der
kaldt den romerske krigstugts nedbryder. Da
Lokroi var ødelagt af en af Scipios legater, hevnede
Scipio ikke indbyggerne og straffede ikke legatens
frækhed, hvilket alt kom af hans føielige karakter.
Derfor sagde en der vilde undskylde ham i
senatet, at der var mange mennesker som bedre
forstod selv at undgaa forseelser end at straffe
andres. Dette karaktertræk vilde med tiden have
skadet Scipios navn og ry, hvis han med det var
vedbleven som hærfører; men da han stod under
senatets overledelse, skjultes denne hans uheldige .
egenskab, og var ham endog til hæder.
Jeg slutter altsaa, med hensyn til frygt og
kjærlighed, at da menneskene elsker den de selv
vil, men frygter den fyrsten vil, maa en klog
fyrste bygge paa hvad han selv raader for, ikke
paa hvad andre raader for, kun maa han, som
sagt, bestræbe sig for at undgaa had.
Kapitel XVIII.
Hvorledes fyrster bør holde tro og love..
Hvor rosværdigt det er af en fyrste at holde
tro og love, og gaa frem med ærlighed og ikke
med underfundighed, det forstaar enhver. Alligevel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
