Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Man maa undgaa ringeagt og had
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Kapitel XIX.
- Man maa undgaa ringeagt og had.
Siden jeg nu har talt om de vigtigste af de
egenskaber der ovenfor blev nævnt, vil jeg behandle
de andre i korthed under denne almindelige regel:
fyrsten skal, som ovenfor er sagt, undgaa alt der
kan gjøre ham forhadt eller foragtet; naar han
undgaar det, har han gjort sit og vil ikke finde
nogen fare ved det man ellers kan sige paa ham.
Forhadt bliver han, som sagt, især ved at
være rovgrisk og rane sine undersaatters eiendom
og kvinder. Begge dele bør han holde sig fra.
Naar man bare ikke berøver dem eiendom eller
ære, er folk flest tilfredse, og man faar kun nogle
faas ærgjerrighed at kjæmpe med, og den lader
sig paa mange maader med lethed tøile.
Foragtelig bliver fyrsten i folks omdømme ved
at ansees for vægelsindet, letsindig, svag, smaa-
færdig, ubestemt; det maa en fyrste vogte sig for
som for et skjær, og bestræbe sig for at hans
handlinger kan give indtryk af sjælsstorhed, djærv-
hed, alvor, og kraft. I undersaatternes private
anliggender maa hans kjendelse være uigjenkaldelig,
og han maa give folk en saadan mening om sig,
at ingen tænker paa at bedrage eller vildlede ham.
Den fyrste der giver folk en saadan mening om
sig, bliver høit anseet; og mod den der er høit
anseet, dannes der meget vanskelig sammensvær-
- gelser, og han angribes vanskelig, naar han gjælder
for at være dygtig og hans undersaatter ser op
til ham.
En fyrste maa nemlig frygte to farer, en indre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
