Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
værende, nåar man under saadanne Omstændig
heder befinder sig omringet af en talrig Forsam
ling. Blandt alle disse utallige Beviser paa Med
følelse beholder man bare et eller andet Blik eller
Haandtryk, som har været i særlig Grad sym
patisk.
Og saa Hjemkomsten! . . . Huset laa saa
uhyggelig trist i Decembertusmørket og det raa
kolde Veir. Alt i Uorden, Gulvene tilsølet af de
mange Fødder og Resternc af Blomster og Grønt
— og saa denne eiendommelige Lugt, som altid
følger med en Begravelse.
Og Middagen, det første Maaltid, vi er samlet,
hvor er den ikke tyst! Den skal ligesom gjen
optage vort gamle Levesæt, — men med en Plads
for bestandig tom iblandt os.
Endelig indiinder da ogsaa Natten sig.
Jeg ligger i Værelset ved Siden af Tante
Claras. I Halvsøvne forfølges jeg af en uendelig
trist, beklemmende Følelse ved den absolute Stil
bed i Naboværelset. I alle disse Aar havde jeg
hver Aften hørt Moders og Tante Claras kjære
Røster, nåar do sagde hinanden Godnat. Hvor
tydelig husker jeg ikke ogsaa Tante aabne sit
Linnedskab, som knirkede paa en saa eiendomme
lig Maade! Og det store Væguhr, som slog saa
stærkt og snurrede saa forskræltkelig høit, nåar
det blev optrukket, at Tante Claras Uhr altid fik
Skylden, nåar der om Aftenen var nogen Larm i
Huset — det stod nu saa urokkelig stille! Forbi
var det altsammen, forbi for bestandig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
