Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tante Claras Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Tilslut falder jeg da, udmattet efter de sidste
Dages Uro og Anstrengelser, i en dyb Søvn,
hvorunder jeg i Drømme oplever en hel Del under
lige Ting, jeg her skal forsøge at gjengive:
Det foregaar hjemme. Vi sidder samlet i
den gothiskc Sal. Det er henad Aften. Solen
holder vist paa at gaa ned: thi store, blodrøde
Straaler falder gjennem Gardinerne ind fra Vest;
men alligevel er der mørkt derinde, dunklere end
Tusmørket. Over hele Salonen hviler et uhygge
ligt Præg.af Ruin: raadne Vægge, haltende Læne
stole, mølspiste og falmede Møbler. Vi sidder
der, fuldstændig ligegyldige for hele denne Uorden,
og ser saa resigiieret ud, som om vi bare venter
paa Verdens Ende.
Gjennem den halvaabne Væg kan vi se de
opdyngedo Ruiner af Nabolagets Huse, og bagen
for alt dette skimter vi de uendelige og ens
formige Sletter, hvorover den nedgaaende Sol
sender sine lange, gyldno Aftenstraaler. Alle de,
som sidder sammen mod mig, er uklare som
Spøgelser, nåar undtages min Moder, som jeg
tydelig kjender. Men hvem kan saa de øvrige
være? Maaske Forfedre, som jeg aldrig har seet,
eller Etterkommere, som endnu ikke existerer.
At vi er Lemmer af samme Familie, forstaar jeg;
men det er ogsaa alt. Alle er vi overvældet af
Tanken paa Tante Claras Død; men dette Ind
tryk formindskes ved Bevidstheden om den nær
forestaaende Afslutning paa alt og alle. Sorgen
over Tabet af hende flyder over i den alminde
lige Vemod over Tilintetgjørelsen. Og Solen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
