Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Ólov Agjisdótter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Alt da stod de skjönne Jomfruer,
og hver hos Moder sin,
foruden Ellen Ovesdatter,
og hende randt Taare paa Kind.
Traadde han over Skammel
og vei over flere end to:
„Staa op Ellen Ovesdatter
og giv mig eders Tro!"
Det da svared den skjönne Jomfru,
og hende randt Taare paa Kind:
„Jeg er ikke Ellen Ovesdatter,
jeg er hendes Tjenestekvind’.
Laant saa haver jeg Hoser
og laant saa haver jeg Sko,
og laant saa haver jeg Hovedguld,
og derfor stander min Tro."
Hun giver Sognepræsten en Guldring, at han skal læse den
lange Læst, og skjult i graa Kappe gaar hun ud af Kirken. Paa
Magnus’s Hest rider hun til Sallingsund og byder Færgemanden rig
Gave for at fore hende over.
Der hun kom der midt paa Sund,
da slog hun ud sit Haar:
„Horer I det, Herr Magnus!
jeg bliver end Mo i Aar."
Der hun kom over Sallingsund,
der vifted hun med sin Hat:
„Far nu vei, Herr Magnus!
jeg bliver end Mo i Nat."
Og vi ere Jomfruens Mænd.
Peder Syv siger, at han har fundet i Slægtböger, at - Ellen var
en Datter af Ove Lunge til Klausholm, og at Begivenheden skal
være foregaat ved Aar 1386.
Navnet Strandebý i vor norske Vise peger vei ogsaa hen til
Jylland. Det samme Stedsnavn forekommer i et Brudstykke af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
