- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / I. Bondestudentar. Mannfolk /
386

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til aa fikte med Hendane og deklamere i Homer-Stil:

«Visselig vil jeg nu i høi Grad sige dig dette, efterdi
du mig derom fritter og spørger. Thi den
guddommelige Skrædder Olsen, end hvilken end ikke nogen af
Guderne er mere fiks til at skjære og sy et Par
Bukser —»

Gram riste paa Hovude; so saag han Georg Jonathan
og gjekk burt til honom; spurde um han maatte faa
Lov til aa præsentere seg. Jonathan reiste seg; dei
namngav seg for kvarandre, svært høflegt. Det var i
Grunnen rart; dei hadde kjent kvarandre i fleire Aar,
men aldri fyrr raaka saman.

«Jeg kjender Dem egentli noksaa godt,» sagde Gram
til Georg, «bl. a. gjennem Deres Elskerinde.» Georg
stirde kaldt: «hende kjender Di ikke,» sagde han. Nei,
svara Gram; men han kjende ei Gjente som kjende
henne. Det var Elise, Mætresse til Grosserar Bøckmann
no for Tidi. «Hun kjender Deres — æ, Deres Veninde
svært godt, hun,» sagde Gram; «og omgaaes hende
meget om Dagen.» Georg stod og drog seg i sine
Whiskers: «det er nok paa høi Tid.»

Gram spurde kva som var paa høg Tid; Georg svara
at han skulde gifte seg. Ja daa var det paa høg Tid,
meinte Gram; heile Byen vilde snart ha Greide paa, at
han var smaagift med Julie Lindner. «Men Di er en
heidi Gris,» lagde han til, «som altsaa har funnet en
Dame som er saa intelligent, at De tør gifte Dem med
henne.»

Gram stakk Hendane i Liimma og fortalde, at so
hep-pin hadde ikkje han vori. Han hadde leitt lengi, han,
og det baade med Ljos og Lykt, kunde han segja; for
gifte seg vilde han, han som alle Ungkarar. Ein skulde
vera i Orden med dei Ting; ein skulde vera comme il
faut; der var «formeli noe uanstændi» ved gamle Ung-

386

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/1-1944/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free