- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
110

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116 TRÆTTE MÆND

Skovtykningen, saa staar han der, den intelligente Fyr,
og bider sig i Tungen.

Selve Forelskelsen sluknede for en Tid i den uhyre,
kolde Flauhed som fulgte. Man maa ha en vis
Forfængelighed for at kunne elske, Troen paa
Muligheden af Gjenkjærlighed; men i de Dage havde
jeg ikke mere Forfængelighed end en vaad Hund.
Jeg følte at hun foragtede mig altsaa, med hendes og
min Foragt tilsammen, hvilket giver en tredobbelt
Foragt. Da blir der ikke Plads for
Luxusfornemmel-ser. Jeg gik omkring som en forkastet, en umulig,
en som ikke blir regnet med, en udenforstaaende.
Komisk er en saadan Fyr, som lusker om med Halen
mellem Benene paa Grund af en Bedrift som han har
gjort, fordi han ikke kunde lade være. Men et
Mandfolk som har gjort det Forsøg der og er bleven
afvist, er ganske vist ogsaa det ynkværdigste Kreatur i
Tilværelsen.

Naturligvis søgte jeg Frk. Berner. Jeg trængte en
Kvinde som respekterede mig, og jeg sluttede mig til
hende med en vis Inderlighed, som en saaret der
trænger Pleie, en forjaget som ber om Plads — en
Plads indenfor en Stuedør, en Plads bag Ovnen. Saa
løftede mit moralske Mod atter Hovedet; jeg ophøiede
mig over mit Nederlag, følte mig paa mit rette Niveau
igjen, oppe i Høiden, oppe blandt de Udvalgte. —
Hvorpaa Forelskelsen gjenoptraadte . . . værre end
nogensinde før.

Imidlertid havde jeg faaet afsendt et Brev, et
forbandet Brev, i hvilket jeg gav den overlegne . . .
talte om dette „idiotiske Indfald" (det skulde gjælde
for et Øiebliks Tankeløshed naturligvis), sagde hende
et udsøgt ligegyldigt Farvel og meddelte hende, at jeg
agtede at ægte en anden, en „intelligent" Dame. Der
var i dette — foruden Løgnen — en god Dosis
lavsindet Hævn. Existerer der noget mere lavsindet end
et i sin mandlige Forfængelighed ydmyget Maskulinum! —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free