- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / III. Trætte Mænd. Uforsonlige /
167

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRÆTTE MÆND

167

kysseglade Backfische. De ser først efter om der ikke
skulde være en eller anden rødkindet Han-Backfisch
at slaa sig sammen med; og først naar ingen saadan
findes, eller naar han viser sig troløs og kurtiserer
den kjedelige Marie ■— kommer de surmulende til
mig. Jeg faar Furtedansene. Og inklinerer de for
mig, føler jeg det i hvert Ord og ser det i hvert Blik,
at de gjør det ene og alene med Hensyn til bemeldte
Han-Backfisch; for at gjøre ham jaloux. Min Tid er
omme.

— Aa, jeg kjender dem. Jeg var selv engang 20
Aar; interessant bleg med en liden net, blaasort
Silke-snurbart; netop noget at kysse. Og man havde sine
smaa Held. Men . . . dum naturligvis. Forstod ikke,
naar de bed mig sig selv af fulde Skaaler; havde Skrupler,
Principer, Samvittighed — Feighed. Feighed nemlig.
Hele „Moralen" er lavet af sky, rædde Fyrer som
ikke turde løfte et Slør ... og saa af Herrer i min
Alder.

— Aa vi Æsler og Æslers Sønner. Der er en
Tid da man kunde være lykkelig; da man har
Illusioner, varmt Blod, friske Nerver og Hjerner — alle
Betingelser for at nyde fuldt og helt, give sig helt
hen i Øjeblikkets Rus, føie Saligheder som er mere
værd end al Methusalems Ærværdighed. Men saa
kommer Moralisterne. Vogt dig! Tænk paa din
Helbred! Tænk paa Alderdommen! Leve gammel for at
dø ung! — Og den unge Stymper, der allerede af
Naturen er sky nok, mister alt Mod. Lukker sig inde
paa sin Hybel og fantaserer. Og sukker. Og har
Samvittighed.

Nu er det for sent. Nu kan jeg græde over den
spildte Naadens Tid. Saadant forstaar man altid først
bagefter.

— I den Grad er jeg „ældre", at de unges
Naragtighed allerede begynder at ærgre mig. Jeg forarges,
føler mig krænket i min Blufærdighed, sittlich entrüstet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/3-1909/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free