- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / IV. Fred. Læraren. Den burtkomne Faderen. Heimkomin Son /
107

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRED

107

Olsen tok til aa gange att; hadde visst ikkje høyrt
Svare. „Ja, min Ven; saadant oplever ikke Per og
Paal! I det hele taget. Man blir ikke Digter, hvis
man ikke mindst en Gang i sit Liv har været gal, —
som Filistrene kalder det.

„Hm. Jeg husker det som det var igaar. Det var
en lys, lys Morgen. Jeg dampede ud over den herlige
Kristianiafjord; mit Maal var at besøge en viden
berømt dansk Nervelæge ... jeg var nemlig ikke gal,
men nervøs. ’Mod Syd, mod Syd som den vilde
Gaas!? heder det i et af mine Digte. Som jeg nu
sad der alene for mig selv paa et vist Sted, da gik
det med engang op for mig —: du Ole Christian
Olsen, du er, reverenter talt, en Lort. Men dit Indre,
din Sjæl, er en Udstraaling, en Straale ... en
Ud-sitren af Altets Ophav, den store Overdigter ..."
Han rette Armen ut og didra med Fingrane.

„Og jeg følte Gud i mig lys levende. Kan du
tænke dig noget saadant, Enok?"

„Eg hev . . . kanskje upplivt det som var større."

„Gudskelov at du forstaar mig, Enok. Det er
velsignet at være blandt oplyste Folk.

„Ja det var en stor Tid. Siden gik jeg længe som
i en salig Rus; en let, lys Taage, som jeg kaldte
Digtertaagen. Og en vældig Stemme i mig sagde
tydelig, uden Ord: Du er den som er større end
Shakespeare.

„Omsider begyndte det at gaa rundt for mig. Og
der kommer nu en Episode som er — i subjektiv
Forstand — noget af det interessanteste jeg har oplevet.
Min saakaldte Galskab var nemlig en stærkt beaandet
Fantasitilværelse . . . begavet med en Digterevne, som
jeg aldrig har havt hverken før eller siden. ’En
Seiler-sky saa lys og let’ . . . Hører du efter, Enok?"

„Aa, eg høyrer nok ..."

„jeg troede dengang, at det var Jordens magnetiske
Udstrømning som foraarsagede Kræfternes Aftagen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:48:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/4-1909/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free