Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Høistærede Enok Hove. Har jeg nogensinde fortalt
dig om min Besøgelses-Tid?»
— «Eg vilde ynskja du hadde kjent din Besøgelses
Tid,» svara Enok; han sat og arbeidde paa eit
Spade-skaft.
Olsen tok til aa gange att; hadde visst ikkje høyrt
Svare. «Ja, min Ven; saadant oplever ikke Per og Paal.
I det hele taget. Man blir ikke Digter, hvis man ikke
mindst en Gang i sit Liv har været gal, — som
Filistrene kalder det.
«Hm. Jeg husker det som det var igaar. Det var en
lys, lys Morgen. Jeg dampede ud over den herlige
Kristi-aniafjord; mit Maal var at besøge en viden berømt
dansk Nervelæge... jeg var nemlig ikke gal, men
nervøs. ’Mod Syd, mod Syd som den vilde Gaas!’ heder
det i et af mine Digte. Som jeg nu sad der alene for
mig selv paa et vist Sted, da gik det med engang op
for mig —: du, Ole Christian Olsen, du er, reverenter
talt, en L—. Men dit Indre, din Sjæl, er en Udstraaling,
en Straale... en Udsitren av Altets Ophav, den store
Overdigter...» Han rette Armen ut og didra med
Fingrane.
«Og jeg følte Gud i mig lys levende. Kan du tænke
dig noget saadant, Enok?»
«Eg hev... kanskje upplivt det som var større.»
«Gudskelov, at du forstaar mig, Enok. Det er
velsignet at være blandt oplyste Folk.
Ja, det var en stor Tid. Siden gik jeg længe som i
en salig Rus; en let, lys Taage, som jeg kaldte
Digter-taagen. Og en vældig Stemme i mig sagde tydelig, uden
Ord: Du er den som er større enn Shakespeare.
Omsider begyndte det at gaa rundt for mig. Og der
kommer nu en Episode som er — i subjektiv Forstand
— noget af det interessanteste jeg har oplevet. Min
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
