- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / IV. Fred /
212

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Djevelen enn paa din eigin Frelsar?» — «Det er kje til
meg; det er kje til meg.» — «Men du hev daa Lengsla?
Du v i 1 daa gjerne ha det godt med Frelsaren din ?»

–«Eg vilde nok gjerne... ha det godt.» «— med

Frelsaren din ja; ja ser du det! Du maa kje gje deg
yvi, Enok; du maa kje gje deg yvi; Trui er i den
Lengsla, og Gud vil kje slukke den rygende Hør; det
veit du!»

Han tok Johan Arndt og las høgt for Enok um «de
høie aandelige Fristelser».

«Først skal man vide, at Sjælens Bedrøvelse kommer
fra Gud; thi 1 Sam. 2, 6 staar der: Herren er den, som
døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører
op igjen. Dette Helvede, hvorudi Gud fører et
Menneske, er fornemmelig den aandelige Bedrøvelse og
Sjælens Trøstesløshed. — I saadan Nød bliver et Menneske
saa dybt nedstyrtet i Vantro, at det ikke kan blive sin
Tro var; al Troens Kraft sammendrages da ligesom i en
Prik og i et usigelig Suk, hvori dog Troen selv uvidende
er skjult og forborgen. — Og omendskjønt et Menneske
i slig Angest, Pinsel, Marter og Forskrækkelse ofte er
utaalmodigt, ja vel taler eller tænker det, som er for
Gud bespotteligt og uværdigt, saa tilregner Gud det
dog ikke; thi det sker imod ens Vilje og er den høieste
Prøve, hvorved Gud renser og lutrer os ...»

«Ja desse Ordi hev vori meg til Hjelp so mang ein
Gong i dei siste Aari,» braut Enok av; «men no er det
berre Snakk. Kling og Klang og ei lydende Bjelde.»

Lars tigga og bad han, at han ikkje maatte gjeva
upp; tigga og bad han, til han fekk Graat i Augo. Og
han ropa til Gud for denne haardt prøvede Broder, so
ho Anna der ute grét høgt. Reiste seg sistpaa og sagde
Velsignelsen yvi han Enok: «Herren velsigne og bevare
dig. Herren lade lyse sit Ansigt over dig, og være dig

212

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/4-1944/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free