- Project Runeberg -  Skriftir i Samling / IV. Fred /
216

(1908) [MARC] Author: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han gjeng nokre Stig; vert standande midt paa
Golve. Smikkar, mullar; smikkar, mullar...

Kvitt-kvitt-kvi—itt! titt-titt-ti—itt!
Tirli-tirli-tirli-tih! «Minst fyri for Fuglane; dei hev ingi Sjæl, dei...

–«Men eg er kje rædd deg.» Smikk, smikk. «Eg

er kje rædd deg. Du er ærleg du. Du er ærleg du. Du
vil daa ha meg du!» — smikk; smikk.

«Deres Pines Røg... opstiger i al Evighed. De skulle
tygge sine Tunger af Pine, tygge sine Tunger af Pine
... i al Evighed,
i-al-Evighed-i-al-Evighed-i-al-E—vig-hed! — Naar du visste at eg skulde dit, kvi skapte du
meg daa?! — Hyss; Dævelen, Dævelen ...»

Han laugar seg i Helvit-Tankar, ørskar og svirer i
Svovelsynir og Eld. Grev seg djupare og djupare;
drøymer seg inn i Logane livs livande; det fræser og sleikjer
uppetter hans nakne Bringe; um Armane; um Halsen;
det rys i han; ein forvillande Tanke kjem; det maa vera
godt. Godt! — Hi! — brennande Risling upp-etter
Ryggen. Hih. Det maa svide godt. Det maa svide
brennande.

Halvt i Herota les han upp for seg sjølv Helvit-Verse
or den «aandelige Kjæde»:

«Hvo vil beskrive mig de store Helveds Piner,
hvor Djævle-Hylen er som Hunde tuder, hviner;
der den fordømte Flok den Helved Lue rød
af Munden gnistrer ud med Svovel-heede Glød;
der Halsen Skorsteen er, hvorgiennem Luen brænder;
der Kiødet Føden er, som Helveds Orme skjænder;
der Aaren aaben staar paa hvert fordømte Lem.
Der pines, plages hart, og Døden slider dem.
De tygger Tungerne, de skjær med gløde Tænder;
de Lænke-bundne er paa Lemmer, Fødder, Hænder;
der staar af deres Kiød en evig Damp og Røg...»

— «Uh, Steikjelukt! Steikjelukt... Og so veit ein
daa, at det vert ikkje verre ...

216

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:50:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaskriftir/4-1944/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free