Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
KNUDAHEIBREV
enn me tenkjer, etter det me no fær ut-av det. Og med
den ærlege Fredsviljen som me er nøydde til aa hava,
og med Forsvarssamband med fleire og fleire Granneland,
vil Norig halde seg utanfor all Ufred til den Dagen kjem,
daa Daapsklokka ringer yvi Europas Sambandsrike.
I alle Høve og Hende: eit samvaksi, heilvaksi Folk
vil alltid vera sterkare og betre butt mot all Faare enn
eit Blandingsfolk som armar seg ut i æveleg Sjølvstrid.
Striden millom By og Land vil Iike-eins linnast
etterkvart som dei tvo Halvfolki vert eit heilt og Maal:
finn kvarandre. Dette siste kann gange snøggare enn
me no trur. Det norskdanske er alt so skilt fraa det
rette danske at Danskane tek til aa kalle det norskt1;
og Bymaali vaare vert norskare smaatt um Senn ved
den jamne Innflutnaden fraa Lande, serleg naar
Landsskulen vert norsk. Koss det gjeng med det
em-bættsdanske veit du sjølv, som vaks upp med
Skiens-og Telemark-maal jamsides norskdanskt, so du visst
knapt veit kva du helst skai kalle Barndomsmaale ditt-’.
1 Jamvel vaare danskaste norskdanske fær berre so maateleg
Ros i Danmark for Danskemaale sitt; um sjølve Alexander
Kielland skreiv J. P. Jacobsen (1879): „Sproget er
gjennemgaaende forbausende godt Dansk, af norsk at være"; og Ibsen
i „Et Dukkehjem" var i Maalvegen berre „gaaet godt frem".
Og naar dei danske Brørane vert sinna kann dei tala utruleg
beint fram. I Politiken vart det for nokre Aar sidan ført
so tydeleg Tale som denne: „I Parenthes bemærket er norsk
intet selvstændigt Sprog, men kun et forurenset Dansk, talt
med svensk Accent. Resultatet af denne Sammenrøring er
rædselsfuldt. Nordmændene taler ikke; de spytter sine
Konsonanter ud, disse Kampestenskonsonanter, der gir Indtryk af,
at det er hele Vedkommendes Tandsæt, der paa engang bruser
lige i Ansigtet paa en. Den fysiske Lidelse ved at høre „norsk"
øges desuden ved" ... o. s. fr. (Merknad 1904.)
3 Les og det Hans Ross skriv: „Jeg har egentlig aldrig
havt noget „Modersmaal". Mit Sprog, som maaske de fleste
Nordmænds af det Samfundslag hvoraf jeg er udgaaet, har altid
været et famlende Overgangsmaal mellem Tjeneres og andre
norske Omgivelsers ret selvtrygge og derfor i Barneøret faldende
og sig fæstende Norsk og Forældrenes og Skolens
norsk-prik-kede og norsk-skjoldede Dansk." (N. Ordb.. Fortale S. X.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
