Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi er ikke mange, som i Literaturen mener det
alvorligt; de faa bør ikke ligge under for den
tilfældige Adskillelse, modsatte Meninger kan give,
naar der dog er store Felt for Forstaaelse og
Samvirken. Jeg kan i Øjeblikket stærkt fortørnes;
om dette i mindre Mænd, hvori der virkelig er noget
Lavt, virker Adskillelse for Livet, saa sørger jeg
ikke derover. Men jeg skulde blive meget bedrøvet,
om saadant havde Magt over de Enkelte, hos hvem jeg
føler Evne og Vilje. Og hvad nu Dem angaar, saa har
jeg en saa bestemt Følelse af, at De maa staa ved
et Skille i Deres Liv, fordi De ved at gaa videre
kommer paa en Afvej, at jeg vil tale med Dem, og taler
derfor nu af mit Hjerte til Dem. Forstaar De det ikke,
saa gør det mig ondt; det er alt, jeg kan sige.
Jeg rejser i Sommer til Finmarken, og uvilkaarlig
mens jeg skriver dette, stiger der op for mig, hvilken
Rejse det dog vilde være for Dem fra alt det Smaalige
og Kunstmæssige op i en Natur, som i sin storladne
Ensomhed er uden Sidestykke i Verden, og hvor Fuglenes
Rigdom over os og Fiskenes under os (Hvalerne med
Silde- og Torske- og Lodde-flokkene foran sig ofte
saa tæt, at man kan tage dem med Hænderne eller at
de trykker Baaden) er Undere paa Undere i Lys af
en Sol, der ikke gaar ned, mens Menneskene deroppe
lever stille og kuede af Naturen. Vilde De gøre denne
Rejse og f. Eks. møde mig i Trondhjem, véd jeg, De
skulde ikke angre den. Og jeg fik atter en Samtale;
her falder ikke mange netop om det, som jeg helst
vil have dem om. Tænk paa dette.
Der fulgte endnu et Afsnit om Magdalene Thoresen. Men
hvad her er anført, er det Væsenlige af Brevet. Havde
dets Modtager kendt Bjørnson bedre, vilde han i dette
have fundet en Grund at bygge videre paa. Men som
Forholdene laa, oversaa jeg rent den ærligt mente
Imødekommen deri og fæstede mig alene ved det ikke
lidet, som deri maatte saare. Mit Svar var afvisende,
iskoldt, skarpt og i dybere Forstand værdiløst. Jeg
troede ikke Bjørnson, saa ikke i Brevet andet end
et Forsøg paa at tage mig i Brug som Kritiker nu,
da han lige havde mistet sin tidligere Talsmand i
Pressen. Udsigten til Rejsen i Nordlandene fristede
mig ikke; det vilde i Bjørnsons Øjne være blevet
Thors Rejse med Loke, og Loke hverken var jeg eller
vilde jeg være.
Dog selv om jeg da havde været i Stand til at hæve mig
til en rigtigere og fyldigere Betragtning af Bjørnsons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
