Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor stor Anerkendelse Forfatteren Brandes har
erhvervet sig i vor Bys fornemste Krese, og hvor megen
personlig Agtelse han som Menneske har forstaaet at
skaffe sig. Den vil efterlade et rent og skønt Minde
hos alle tilstedeværende ligesom hos Hædersgæsten
selv.
Naar Paul Heyse i det smukke Festdigt, han har
tilegnet sin Ven, betegnede ham som "den tapre
Ridder Georg", saa tør man sige, at ved den
"Hird", der igaar samledes om ham, manglede ingen
Aandens Ridder. Universitetet var repræsenteret af
Professorerne Gneist, Scherer, Lazarus, Steinthal,
Breslau, Geiger og Dr. Bernstein, og flere andre var
kun ved et til samme Tid fastsat Møde i Fakultetet
forhindrede i at møde. Af Politikere saas Kapp,
Lowe-Bochum, Munckel, Alexander Meyer, Max Weigert;
af Forfattere Spielhagen, Rodenberg, Heinrich
Kruse, Rudolf og Paul Lindau, Karl Frenzel, Julius
Stettenheim, Hans Hopfen, Richard Voss, Stephany,
Walter Gottheil, Karpeles, samt som Gæster fra Wien
Karl Emil Franzos og Michel Klapp; af Kunstnere
bl. a. Siemering og v. Gleichen-Russwurm, Schillers
Barnebarn. Det maa i Sandhed være store Fortjenester,
Hædersgæsten besidder, naar Hovedstadens bekendteste
Mænd i denne Tid, da der lægges saa stærkt Beslag
paa dem, glade giver Møde i saa stort Antal for at
hædre en slet og ret Privatmand, der hører en liden
Nation til.
Der fulgte en i overdrevne Udtryk affattet
Fremstilling af hvad jeg havde betydet for Danmark
og hvorledes Livet der var blevet gjort mig
surt. Artiklen fortsatte:
Da kom han over til os, slog sit Paulun op og slog
Rod i vor By. Han blev tysk Forfatter, skrev paa Tysk
sine Studier og sit store literaturhistoriske Værk:
Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur -
uden dog et eneste Øjeblik at høre op med tillige at
være dansk Forfatter. Tvertimod, hans hele Sjæl hang
ved Hjemmet; og naar han nu vender hjem, kaldet af
et stort Antal Tilhængere, Meningsfæller og Disciple,
saa kommer han som Leder for et Parti, som Hoved for
et ungt Skandinavien . . . Han har glimrende bevist,
hvorledes en Mand ved sin kritiske Virksomhed kan
virke paa den literære Frembringelse ikke blot
saaledes, at han fremmer den, men ogsaa saaledes,
at han giver den en hel ny Skikkelse, og vi har Lov
til at være stolte af, at denne Mand, som han gjorde
iforgaars, har kaldt sig en Lærling af den tyske
Videnskab.
Det var en af de ypperste Repræsentanter for denne
tyske Videnskab, Wilhelm Scherer, der udbragte
den første Skaal for Hædersgæsten. Af den, der var
nærmest kaldet dertil, af Repræsentanten for tysk
Literaturhistorie ved Tysklands første Universitet,
blev den danske Literaturhistorikers Betydning
fremhævet. Professor Scherer tog sit Udgangspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
