Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Jean de France og Erasmus
Montanus
tede Begejstring for det fremmede "vil bringe Papa til
at aflægge sin gamle Spids-Borgerdragt" og indføre
nye Moder, saa er Fjot-tetheden Hans Frandsens,
men et Glimt af Begejstringen Holbergs.
Det i Digterens Sjæleliv liggende personlige
Udgangspunkt for Jean de France falder ganske sammen
med Udgangspunktet for Erasmus Montanus.
Man kender fra Holbergs Levnedsbeskrivelse hans
Ungdoms-ophold i Ghristianssand. Han gjaldt for et
Vidunder af Lærdom; det hed sig, at han kunde tale
Fransk, Italiensk, Polsk, Russisk og Tyrkisk; daglig
voksede Antallet af dem, der vilde lære Sprog af ham,
saa han fik sin Gæld betalt og kom paa grøn Gren.
Men en slem Streg i hans Regning gør en hollandsk
Købmand, der ankommer efter at have spillet Fallit i
sit Fædreland og som for en ringe Betaling tilbyder
Undervisning i Fransk, hvorpaa Holberg hidtil havde
havt Eneret. Det hedder i Levnedsbeskrivelsen:
"Da jeg nu hørte, han talte temmelig barbarisk,
havde jeg Lyst til straks at binde an med ham". Der
blev da af begge Parters Elever berammet Tid og Sted:
"Vi mødtes og fægtede, men skiltes med lige Fordel:
jeg skød med fransk-norske Kugler, han svarte med
fransk-hollandske, saa jeg tror, der aldrig er holdt
værre Hus med det Iranske Sprog". De havde, siger
Holberg, begge Vanskelighed ved at tale, naar de var
ved deres falde fem; men deres indbyrdes Hidsighed
vræviede dem ind i et langt værre Vildrede, hvorved
Sprogbummerternes Antal tog betydelig til.
Man har her øjensynligt noget af Hovedsituationen i
Erasmus Montanus: de uvidende Elever som Vidner til
og Dommere over Ordstriden, i hvilken der paa det
fremmede Sprog spørges Goddag og svares Økseskaft.
Atter ligger det nær at betone Afstanden mellem
Holberg og den drengeagtigt trættekære, rethaveriske
Erasmus Montanus. Men man agte paa, hvad han
selv fortæller om netop dette Ungdoms-ophold i
Ghristianssand. Han havde faaet fat i en lille Bog,
hvori en unævnt Forfatter med 60 Beviser godtgjorde
den Paastand, at Kvinderne ikke er Mennesker. Det
har enten været et af de sædvanlige skolastiske
Indlæg i Spørgsmaalet om Kvinderettighederne,
eller, som man har ment, et 1575 i Leipzig udkommet
Skrift, hvis Hensigt var at latterliggøre en vis
Art Bibelfortolkning ved at vise, at man med de nye
Fortolkningsmetoder kunde godtgøre Alt. Dets Indhold
var Bevisgrunde af den Art, som vi genfinder i Hans
Mikkelsens Epistel foran Holbergs femte Satire. Dette
Fjas morede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
