Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
381
som hersker. Det er til den første af disse Retninger
hos ham, at den forstandsklare Heiberg slutter
sig med Julespøg og Nyt-aarsløjer; Hauch søger
overensstemmende med sin Naturejendom-melighed i
Modsætning hertil et Tilknytningspunkt i Romantikens
Følelsesliv, og da han efter sin mangeaarige Pause
fremtræder i Literaturen som Mand, er det med
Hamadryaden, at han beg}rii~ der. Heiberg havde i
Pottemager Walter gjort et i Aandsretning meget
beslægtet Forsøg (Ulf hos Heiberg og Slangen i
Hamadryaden spiller samme Rolle), men havde hurtigt
forladt denne Bane, og naar han senere som moden
Mand begav sig ind i den Tieckske Aandeverden, da
var det, som i Alferne^ dens lyse, legende Side,
han fremdrog. Hauch derimod følte sig hjemme i
Romantikens Bjerggruber og i sin Sjæl beslægtet med
dens Alvor og Skjulthed. Og medens nu den senere
Forfatter af Vaudevillerne nødvendigvis ogsaa i
sine romantiske Dramer kom til at fremstille Livets
Kamp som en Kamp mellem den frie og lette poetiske
Leg (Alferne, Nina i Julespøg, Alfons i Walter)
og den tunge, smaa-borgerlige Prosa, greb Hauch
straks i Hamadryaden som Æmne Modsætningen mellem den
fuldtlødige Inderlighed som Poesi og den overfladiske,
letfærdige Lethed som Poesiens og Sandhedens værste
Fjende,
Saaledes kom han til i Hamadryaden at give et
grundgermansk Indlæg i den store Retsstrid mellem
Aandens Magter, som fandt Sted i Aarhundredets
Begyndelse. Disse Magter var for ham kort og godt den
tyske Dybde og den franske Overfladiskhed. Det attende
Aarhundredes Aand, der i hans tidlige Ungdom var
kommen ham imøde hos Baggesen, hvem han kun indrømmede
et smidigt og koket Konversationstalent, blev nu
af ham som modnere Mand ført tilbage til Frankrig,
og den germanske Aand blev ham det nye Aarhundredes,
Sandhedens og Inderlighedens Repræsentant. Hvad Under
derfor, at Hamadryaden af Tieck blev lyst,i Kuld og
Køn med største Varme, ja sat højt over Tiberius
og Bajazet! At Hauch 32 Aar senere, i Fortalen
til anden Udgave af Hamadryaden, søger at nægte
Nationalitetsforskelligheden i Digtet al Betydning,
er et Vidnesbyrd om hans Retsindighed og Humanitet,
men siger ingen Verdens Ting overfor de Beviser i
modsat Retning, som foreligger i Digtet selv. «Hvad
den franske Spiller angaar,» skriver Hauch, «da
behøver jeg vel neppe at tilføje, at en Digter,
uagtet han vover at fremstille en saa fordærvet og
forvorpen Karakter lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
