Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - IV. Mickiewicz og Goethe. Faris og Oden til Ungdommen. Mickiewicz's Ungdom. Mickiewicz og Pusjkin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
227
lo Digtere en Dag i 1829, altsaa netop Aaret før
Polens og Ruslands Skæbner skiltes, førte i Petersborg
under Regnvejr, dækkede af Mickiewicz’s Kappe ved
Foden af Falconnets berømte Mindesmærke for Peter
den Store. Det hedder hos ham:
En Aften stod to unge Mennesker Haand i Haand,
søgende Læ for Regnen under samme Kappe. Den
ene af dem var en Pilgrim, kommen fra Vesten, et
ubekendt Offer for Gzarmagtens Vold; den anden var
det russiske Folks Digter, berømt i hele Norden for
sine Sange. De var ikke gamle Bekendte, men nære,
og for faa Dage siden var de blevne Venner. Deres
Sjæle, som løftede sig højt over Jordelivets Skranker,
lignede to Tvillingldippespidser i Alperne, som skønt
for stedse skilte ved en Bjergstrøm neppe fornemmer
Lyden af den Magt, der fjendtligt skiller dem,
og bøjer deres høje Tinder mod hinanden. Pilgrimmen
stod fortabt i mørke Tanker, da den russiske Digter
med lav Stemme sagde til ham:
For den første Gzar, som har skabt denne Pragtby,
rejste den anden Gzarevna dette Mindesmærke.*)
Allerede var Czaren i kæmpemæssig Størrelse støbt i
Bronce, sad paa Ryggen af sin Bucefalus og ventede
paa at der skulde beredes ham og hans Hest en
Plads. Men der var ikke Grund nok for ham at staa paa
i Fødelandet. Man sendte da Bud over Havet efter et
Fodstykke til ham. Og fra Finlands Klippestrand rev
nian en hel Granitblok løs, og paa Kejserindens Bud
svømmede den over Vandene, sprang i Land. rullede
videre, indtil den i den store By kastede sig ned
for sin Herskerindes Fod. Der laa den fast, og saa
tog Bronceczaren sit Tilløb, den knutokrate Kejser
i sin romerske Toga; ban sporede sin Hest, saa den
med et Spring satte op paa Granitblokken, støttede
med Bagbenene mod den øverste Rand og stejlede op i
Luften.
Ikke saadan sad i det gamle Rom hin Folkets Yndling
Marcus Au-relius til Hest, han som først gjorde
sit Navn berømt ved at forjage Spioner og Angivere,
saa efter at have straffet Plageaanderne i Hjemmet
tugtede Røverne ved Rhinen og Barbarerne ved Pactolus,
og roligt vendte hjem til Capitolium. Smuk, ædel
og mild er hans Pande, fra hvilken én Tanke lyser,
den om Rigets Vei. Han løfter majestætisk Haanden,
som vilde han give den hele Skare af Undersaatter sin
Velsignelse; den anden Haand hviler paa Tøjlerne for
at paabyde hans Ganger Ro ...
Men Czar Peter giver sin Hest Tøjlerne; man ser,
at han har redet Alt overende paa sin Vej. Nu er han
sprængt op paa Klippens øverste Flade. Hestens Forben
spiller allerede i Luften; Czaren holder den ikke
tilbage; den slider i sit Bidsel; den kan ikke undgaa
at styrte og knuses. Den har alt stejlet saaledes et
Aarhundrede igennem uden at falde. Saaledes styrter
et Vandfald ud fra et Fjeld, gribes af Frosten og
stivner ti! Is, hængende over en Afgrund.
Dog naar Frihedens Sol staar op og et Pust fra Vesten
varmer hine stivnede Egne, hvad vil der da blive af
dette Vandfald af Tyranni?
*) Indskriften lyder: Petro primo Catharina secunda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
