Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - IV. Mickiewicz og Goethe. Faris og Oden til Ungdommen. Mickiewicz's Ungdom. Mickiewicz og Pusjkin - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
229
*>*
Pusjkin var russisk som Mickiewicz var polsk. Dog, som
Michelet etsteds har udtrykt det: Rusland var dengang
endnu intet Folk, kun et Kontor og en Pisk. Kontoret,
det var Tyskeren, Pisken var Kosakken. Men medens
Rusland var en Regering uden Nation, havde Polen
den forholdsvis bedre Lod at være en Nation uden
Regering.
V
Saasnart man har iagttaget, hvorledes de tre
Grundkræfter: Folkekarakteren, Romantiken og
den politiske Situation bestemmer, udvikler,
løfter, knækker eller mærker Digternes Væsen
som Mennesker, opdager man ogsaa let, hvorledes
disse samme Drivkræfter overalt bestemmer deres
Livsværk. Men da Romantiken i alle Lande er den samme,
og Folkekarakteren aabenbarer sig ganske forskelligt
i Literaturen til forskellige Tider (f. Eks. ganske
anderledes nu end dengang) viser det sig, at den
politiske Situation er den afgørende Virkekraft.
Den bestemmer Synspunktet, fra hvilket
Menneskelivet ses, Synspunktet for alle de sjælelige
Grundspørgsmaal, som behandles, bestemmer de mandlige
og kvindelige Hovedpersoners Væsen og bestemmer
Digtningens hele sindbilledlige Præg og allegoriske
Form.
Studiet af den polske Literatur levner ingen Tvivl
om, at det er det digterisk-politiske Drømmeliv, der
tillemper Beskaffenheden af de sjælelige Tilstande
og sjælelige Spørgsmaal, som samtidigt behandles i
europæisk Poesi, idet det rykker dem ind under den
nationale Synsvinkel, helt udelukker nogle Spørgsmaal
og fremdrager visse nye, der ikke behandles noget
andet Steds.
Man tænke eksempelvis paa de Æmner, som Goethes og
Heines, Byrons og Shelleys, Hugos og Mussets Digtninge
drejer sig om, og se hvad Form og Skikkelse de antager
her.
Saadanne Æmner er Elskovens og Hadets Krongods,
Skildringen af alle Lidenskaber i deres Brydning og
Kamp med Pligter, Spørgsmaalet om Menneskeaandens
Evne til at gennemtrænge og forstaa Verdensaltet,
om den religiøse Tros Berettigelse og Fremtid,
om de forskellige Stænders betingede Ret under
Klassekampen, om Geniets Ret og Betydning for sit Folk
og Menneskeheden, to paa hinanden følgende Slægtleds
forskellige Livssyn osv.
G. Brandes: Samlede Skrifter. X.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
