Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Indtryk
fra Polen
Tag en Følelse som Kærlighed mellem Mand og Kvinde, og
se hvorledes den fremstilles i Datidens polske Poesi.
I de fortællende og dramatiske Værker har den ofte
eo vild og forbryderisk, dog aldrig nogen sanselig
Beskaffenhed. Men hvor Digterne enten udtaler sig
i eget Navn eller gennem Helte, bag hvis Maske
man skimter deres Træk, dér er det forbausende,
hvor virkelighedsfjern og usanselig Kærligheden
er. Den er altid kun en Følelse, aldrig tillige
en Attraa. Sjældent har den noget af Blodets
Varme. Hermed stemmer det, at Kærlighedssorgen - og
der er mere af Kærlighedens Sorg end af dens Glæde i
polsk Poesi - trænges tilbage og overvindes af andre,
mindre personlige, Følelser som politisk Begejstring
eller Fædrelandskærlighed. I Mickiewicz’s Dziady
giver Helten sig onder Indtrykket af et saadant
Omslag endog et nyt Navn. Han betegner den Dag, paa
hvilken han blev fængslet (der falder sammen med
den Dag, paa hvilken Digteren fængsledes) som sit
gamle Jegs Dødsdag, sit nyes Fødselsdag, lader sit
gamle fredelige Navn Gustav falde og antager det nye
krigerske: Conrad. Gustavus obiit MDCGCXXIII Calendis
Novembris. Hic natus esf Conradus osv. Det vil sige
Heltenavnet fra Byrons Korsaren erstatter det fra
Fru de Kriideners følsomme Eiskovsroman. Tilfældet
er typisk: Der er i Reglen en Gustav, som dør
for at en Conrad kan opstaa. Og hermed stemmer
det ogsaa, at Kvindeskikkelserne i denne Poesi er
saa lidet jordiske. Man kan aldrig tænke sig dem
i Livets daglige Gerning. De er enten Heltinder,
der højt til Hest styrter sig ind i Slagenes Tummel
eller de er lyse Aandesyn fra en bedre Verden,
Engle-Aabenbaringer, hvis Væsen er at være lutter
Sjæl.
Der forekommer som bekendt hos Wordsworth disse
Ord om en ung Kvinde, han beundrer:
En Kvinde, ej for lys og god til Hverdagsdont, til
trøstigt Mod, til skyldfri List, til Smil og Graad,
Ros, Dadel, Kys og gode Raad.*)
Saa jordisk og simpelt er Kvinde-Idealet saa at sige
aldrig her, fordi Digternes nationale Grunitone
og politiske Bagtanke
*) Se ovenfor .Saml. Skrifter V 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
