- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tiende Bind /
231

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indtryk fra Polen
231

kræver at se det entea i en fædrelandskærlig
Amazones eller i den nationale Genius’s Lignelse.

Kvinden er saaledes her meget beundret,
meget forherliget, men lidet iagttaget eller
udforsket. Hverken som Elskende eller som Datter
eller som Søster eller som Moder træder hun frem
som et helt Menneske med stærkt ejendommelige
Egenskaber. Billedet bliver straks forædlet og er
altid holdt i Artsbestemmelser. Elskoven skildres
i Reglen uden alle Afskygninger, Datterfølelsen er
ofte overspændt, som i Slowackis Lilla Weneda ved
alle de grusomme Lidelser, en fjendtlig Fyrste lader
Faderen undergaa; og Moderen fremtræder som den,
hvis Følelse tidligt hærdes, og hvis Kald bestaar i
at vænne Sønnen til med Fasthed at taale hvad haarde
Skæbner Livet maatte byde ham. Saaledes hedder det
i Mickiewicz’s berømte Digt Til den polske Moder:

Før din Søn i Tide ind i en ensom Hule, lær ham at
sove paa den haarde Grund, at indaande den fugtige
og fordærvede Luft og at dele sit Leje med giftigt
Kryb. Der vil han lære at gøre sin Vrede underjordisk,
sin Tanke uudgrundelig som Dybet, og ganske stille at
forgifte sit Ord og give sit Væsen Slangens ydmyge
Holdning. Vor Forløser legede som Barn i Nazareth
med det Kors, paa hvilket han frelste Verden. O
polske Moder! din Søn vilde jeg i dit Sted give sin
Fremtids Legetøj at lege med. Giv ham tidligt Lænker
om Hænderne, væn ham til at skyde Straffefangens
smudsige Skubkarre, for at han ikke skal blegne foran
Bøddeløksen og ikke rødme ved Synet af Strikken. Thi
han vil ikke komme til som de gamle Riddere at drage
paa Korstog til Jerusalem og plante Banneret i den
erobrede By, ikke heller komme til som den trefarvede
Fanes Soldater at pløje Frihedens Mark og vande den
med sit Blod. Nej! en ukendt Spion vil angive ham;
han maa forsvare sig for en menedersk Ret; hans
Valplads vil være et Fængsel under Jorden, og en
almægtig Fjende hans Dommer. Galgens tørre Træ vil
blive hans Gravmæle; nogle Kvindetaarer, der hurtigt
tørres, og hans Landsmænds lange Samtaler ved Nattetid
hans hele Ære og Ihukommelse efter Døden.

De mandlige Hovedpersoner i denne Poesi er,
som romantiske Helte i Reglen, nationale, desuden
lidenskabelige og krigerske Naturer. Men d(;r er Træk,
paa hvilke man kender dem blandt alle andre.

I Norden gaar man i hine Dage tilbage til Oldtiden for
at finde Helte. Den berømteste af dem, Oehlenschlagers
Helge, er Typen paa Datidens friskeste Ungdom,
livsglad, kamplysten, rejselysten, i Grunden godmodig,
ikke uden flygtige Forhold til

15*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:17:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/10/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free