Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Indtryk fra
Polen
Havfruer og jordiske Kvinder. Tegners Frithiof er på
a Svensk noget Lignende, en Riddersmand, hvis Forhold
til Datidens politiske Begivenheder er yderst svagt,
næsten intet.
De ligner i ingen Henseende Heltene i den samtidige
polske Literatur. Disse er alle meget mere
uhyggelige og driver .alle Politik. Sammenligner
man f. Eks. Tegners Axel med Mickiewicz’s Gmzyna,
to Digte, hvis hele Form er laant fra Byrons
poetiske Fortællinger og som endda har den Lighed,
at i dem begge kæmper en Kvinde i Mandsdragt, saa er
Forskellen især den, at der i Tegners Digt mangler
Alt, hvad, om end nok saa svagt, kunde klinge som en
Formaning eller en Advarsel til Digterens Samtid. Hos
Mickiewicz derimod, hvis Digtning dog spiller i det
hedenske Litauen, er Handlingen denne: Fyrst Litawor
har, utilfreds med sin Svigerfader Witold, kaldt
de tyske Riddere til Hjælp. Hans Hustru Grazyna,
der ikke har evnet at faa ham fra denne Svigten af
sin egen Stamme, befaler egenmægtigt, at der skal
negtes de tyske Sendebud Adgang til Nowo-grédek -
og da de vrede Forbundsfællei saa retter deres Slag
mod Litawor istedenfor mod Witold, anlægger Grazyna
sin Mands Rustning, giver sig ud for ham og drager i
Kamp mod Tyskerne. Skønt Sejren tilfalder Litauerne
.- takket være den i rette Tid tililende Litawor -
bliver Fyrstinden dog selv dødelig saaret ved Skuddet
fra en tysk Bøsse. Hendes Drabsmand kastes paa
Baalet med hendes Lig, og Litawor styrter sig selv
i Flammerne. Den Lære, som Digteren synes at ville
give sine Landsmænd, er da den: En Hustru tør trods
sin Mands og Fyrstes Befaling afvise Forbundsfæller,
bedrage Hæren, udsætte Landet for Fare, føre Krig,
tabe Slag, hvis hun kun har den nationale Ære for Øje;
Alt er tilladt, naar det gælder det højeste Formaal.
Eller man tage en anden Gruppe af digteriske
Hovedpersoner, der nedstammer fra Byrons Helte: de
unge Mænd hos Alfred de Musset. Alle som en er de
stedte i den indre Vanskelighed, at da Muligheden
til at udmærke sig ved Bedrifter nu, efter at den
napoleonske Tidsalder er ophørt, synes tillukket
for dem, kaster de sig ind i Udsvævelser, og under
et Liv, der hidser og bedøver Sanserne, men svækker
Handlekraften, bliver de mere eller mindre uskikkede
til politisk, kunstnerisk eller krigersk Virksomhed.
Denne indre Strid mellem Hanget til Adspredelser og
Hanget til Bedrift forekommer aldrig hos de polske
Digtere. Her er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
