Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Polen - VI. Polens romantiske Literatur i det nittende Aarhundrede - V. Den politiske Situation bestemmer alle Æmners Behandlingsmaade. Synspunktet for Elskov og Had, Datter- og Moderfølelse. Forholdet mellem den Enkelte og Folket, mellem Geniet og Omverdenen, mellem Følelsen og Fornuften, Forholdet til Religion og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra Polen
233
Sammenstødet altid det mellem Driften til Virksomhed
i stor Stil og en eller anden Hindring, der ligger
udenfor den Enkelte, og som han ikke er i Stand til
at rydde af Vejen.
Lige saa lidet er Heltene her, som hos Victor Hugo,
unge Talsmænd for nye Samfundslag, der ligesom baarne
af Erindringen om den franske Revolution, rejser sig
til en forbitret Kamp mod de højere Stænder. Helten
er aldrig her af Grundsætning Demokrat, endsige
Republikaner. Denne hele Poesi er uden Tanke paa
Omformning af Samfundet. Selv Slowacki, der gælder
for Fremtidsdigteren, danner ikke for Alvor nogen
Undtagelse. Det eneste Værk, i hvilket en Klassekamp
spiller Hovedrollen, Krasinskis Den ugudelige Komedie,
er saa langt fra at gøre Folkevældens Talsmand til
sin Helt, at denne omvendt optræder som en Skikkelse
af Kaliban-agtig Raahed og som end ikke selv fuldt
sikker paa sin Ret og paa sin Overbevisning.
Og sammenligner man endelig disse Hovedpersoner
i de polske Digte med Byrons egne i hans Ungdoms
poetiske Fortællinger, der paavirkede Digterne her
saa urimeligt dybt, da er der vel en vis Lighed i
Sindets Heftighed og den vilde eller tungsindige
Fortvivlelse; deres Liv er en Kæde af Lidelser,
Skuffelser, Lidenskaber, Forbrydelser og Forbandelser,
men de har aldrig det Træk, som fra Byrons eget Væsen
gik over i Childe Harolds og Laras, det at afsky
deres egne Landsmænd, deres eget Land. Naar de bliver
Forrædere imod det eller bekæmper det - som Litawor,
som Wallenrod - saa er det under en flygtig Opblussen,
som straks fortrydes, eller paa Skrømt for en kort
Tid kun, i den Hensigt, naar det kommer til Stykket,
at tjene det des mere energisk. Ja selv hvor de, som
hin fantastiske Kong Aand hos Slowacki, underkaster
Folket Lidelser og Plager uden Tal, er det i Grunden
kun en Art højere Kærlighed, som under Grusomhedens
Maske er Drivkraften i deres Handlesæt. De vil hærde
Folket som Smeden paa Ambolten hærder Metallet,
de vil ved Haardhed tvinge det i Vejret til stedse
højere Udviklingstrin. Og Digterens Hensigt er aldrig
som Byrons at ærgre eller udskamme en Læsekres, men
at vække et Folk, lære det, at en Folke-Tilværelse
ikke købes for dyrt med hele Slægters Pinsler. Han
vil for at vække sit Folk «slaa paa Himlen som paa
et Malmskjold.»
Den Spaltning mellem den store Enkelte og Nationen,
der er saa ejendommelig for Shelleys og Byrons Liv
og Digtning.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
